Flere nyheder

 
Teater
Kærlighed, jazz og paraplyer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kærlighed, jazz og paraplyer
Tir. 18. mar. 2014


(Foto: Ulrik Jantzen)

Peter Langdal har omsat den franske filmklassiker "Pigen med paraplyerne" til teatret. Her er knugende tristesse og naiv sødme krydret med moderne jazz og et væld af farvestrålende paraplyer.

Vi er i Frankrig i slutningen af 1950'erne, og to unge mennesker, Geneviève og Guy, elsker hinanden. Hun er 17 år og arbejder i sin mors paraplyforretning, han er mekaniker og bor hos sin svagelige tante og sin indadvendte kusine. Sidstnævnte er håbløst og ulykkeligt forelsket i Guy.

Alt tegner lyst, indtil parret må skilles, da han bliver sendt i krig i Algier. På det tidspunkt venter parret deres første barn. Da Guy vender hjem, har Geneviève giftet sig med en anden. Udsigten til at vente på Guy, der måske, måske ikke vender hjem fra krigen er for usikker, så da den rige og sympatiske Roland Cassard tilbyder at gifte sig med hende og forsørge både hende og hendes forgældede mor, slår hun til.

Guy gifter sig med sin kusine og bruger arven efter sin nu afdøde tante til at købe en benzintank, og alle undtagen Guys kusine, der er helt oppe at køre over sit ægteskab, kan leve ulykkeligt til deres dages ende.

Forestillingen Pigen med paraplyerne bygger på Jacques Demys film af samme navn fra 1964 med en purung Catherine Deneuve i den hovedrolle, der skulle blive hendes gennembrud.

Det er altså en film, der er blevet omplantet til teatret, og der er da også forestillingen igennem referencer og kærlige hilsner til filmen som underholdningsmedie. Et klaptræ signalerer sceneskift, en kameramand følger skuespillerne, og scenografien af Ashley Martin-Davis skærer scenen til i firkanter. Dertil kommer, at alle replikker synges, hvorfor der ret beset er tale om en opera, så lidt genreforvirring er publikum vidne til.

Historien er på en gang banal og tidstypisk, og udfaldet på en lignende kærlighedshistorie ville formentlig ikke få samme slutning i 2014 som i 1964.

Parret har en sødme i deres forelskelse, og Geneviève er sikker på, at hun dør af ulykkelig forelskelse, da hendes elskede drager i krig. Bemærkelsesværdigt er det derfor, hvor hurtigt hun lavpraktisk gifter sig med en anden.

Det er et stærkt hold skuespillere, og Birgitte Hjort Sørensen er selvfølgelig ikke Catherine Deneuve, men mindre kan også gøre det. Hun er sød i sin naivitet og overbevisende og elegant som kølig hustru.

Kaya Brüel spiller og synger Genevièves mor, og hun er forestillingens mest overbevisende karakter. Smuk i tætsiddende rød spadseredragt og bekymret for sin gravide datter og sin økonomi er hun den, man bedst forstår. Det er ikke en nem situation, de to damer befinder sig i - i 1950'ernes Frankrig. Hun dikterer ikke datteren at gifte sig med sin rige beundrer - hun lader hende selv vælge og glæder sig i øvrigt til at blive bedstemor.

Kapelmester og musikalsk arrangør August Rosenbaum styrer sine 6 musikere på bedste vis, og det smægtende tema af Michel Legrand hænger i øret gennem forestillingen, og også efter man har forladt teatret.

Forestillingen svinger mellem knugende tristesse og naiv sødme krydret med moderne jazz og et væld af farvestrålende paraplyer. Peter Langdal har en kærlighed til filmkunsten, men måske skulle han ikke have udmøntet den på teatret.

Pigen med Paraplyerne
Betty Nansen Teatret
Se spilleplan

Forfatter: Jacques Demy
Komponist: Michel Legrand
Instruktør og koncept: Peter Langdal
Scenograf: Ashley Martin-Davis
Musikalsk arrangør: August Rosenbaum