|
|
"Monica Z" er en flot og tankevækkende film om at turde leve sine drømme ud, og om prisen for at ville opnå noget ekstraordinært i tilværelsen.
Monica Zetterlund (1937-2005) var en af svensk musiks store sanglærker. Hun var jazzsanger og skuespiller med en karriere, der rigtig tog fart i Danmark og Sverige i 60'erne. Filmen omhandler denne periode af hendes liv.
Instruktøren Per Fly, som vi bl.a. kender fra trilogien Bænken (2000), Arven (2003) og Drabet (2005) står bag filmen, der starter flot ud. Vi befinder os i en jazzklub. Monica (Edda Magnason) synger en af sine iørefaldende sange for et begejstret publikum på et stuvende fuldt dansegulv. Stedet emmer af positiv energi. Derfra klippes til hendes tur hjem med en nedslidt natbus, som kører til den søvnige lille by Hagfors, hvor hun bor med sine forældre og sin datter Eva-Lena (Nadja Christiansson). Monica drømmer om at blive stjerne. Hun tager på turneer med sit orkester om sommeren, og når hun er hjemme, synger hun på forskellige jazzklubber om aftenen. Om dagen passer hun sit arbejde ved et omstillingsbord på byens telefoncentral. Der er ikke meget tid til Eva-Lena, og Monica kæmper med konstant dårlig samvittighed over ikke at være der for sin datter.
Filmen følger hendes turbulente opstigen til verdensstjerne. En rejse, der indeholder et stort forbrug af mænd og alkohol samt hyppige selvmordstanker, men også et stort talent med en helt ukuelig og smittende energi. Karrieren kulminerer, da hun ud over at fylde koncertsale i Skandinavien og i New York får mulighed for at indspille en plade sammen med en af de største jazzpianister nogensinde: Bill Evans. Per Fly siger i et interview: "Hendes liv var både en tragedie, men også et fantastisk eventyr. Jeg satte mig for at ville fortælle om mennesket, myten og værket."
Det er blevet til en rigtig god fortælling. En biografisk og bevægende film. Man keder sig ikke et øjeblik i løbet af de 112 minutter, filmen varer. Der er masser af god musik, og Edda Magnason giver en fremragende fortolkning af den charmerende, sprudlende og selvsikre, men også meget skrøbelige Monica, der konstant higer efter bekræftelse fra omgivelserne. Filmen bevæger sig på knivsæggen mellem euforisk glæde og dyb melankoli. Magnason, som ligner den virkelige Monica Zetterlund til forveksling, er indbegrebet af svensk kølig skønhed. Tidsbilledet af de glade tressere er lige på kornet. Gennemført ren retro. Der er tale om en nøjagtig rekonstruktion af tidens materielle udformning både udendørs og indendørs; f.eks. husfacader, skilte, biler, tøj, frisurer, indretning, m.v. Man føler sig hensat til Mad Men.
Filmens flotte visuelle udtryk er med sine brune og grå nuancer præget af nostalgi med en del billeder af New York. Den by er altid en skøn kulisse. I det hele taget ligner filmen en flot velsmurt Hollywood-produktion.
Monica Z var en af de mest sete film i Sverige i 2013. Den har modtaget fire priser ved uddelingen af Sveriges største filmpris Guldbaggen, herunder har Per Fly fået prisen som bedste instruktør og Magnason prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Så gå roligt ind og se denne fine og velspillede film.
Monica Z
Se spilletider
Se filminfo
