|
|
(Foto: Peter Buitelaar)
Anne Franks dagbog forbinder man ikke just med flamencodans, men det er denne kombination, der udgør Teater Republiques nye forestilling. De fleste kender historien om den tysk-jødiske pige, der flygtede til Holland sammen med sin familie og under 2. verdenskrig gik "under jorden" på et loft, hvor de levede i to år, inden de blev opdaget af nazisterne. Denne teaterversion er i den grad nytænkende, men det gør den ikke mindre fantastisk.
Der bliver stampet og trampet i denne version af Anne Franks Dagbog. María Juncal, den prisvindende flamencodanser, fortolker historien om den dagbogsskrivende jødiske pige med ynde. Med sig på scenen har hun 7 musikere, der skaber en helt særlig stemning fra sigøjnerkulturen og naturligt forbinder klezmer flamencomusikken.
Der er kun enkelte rekvisitter på scenen, der hver især skal symbolisere noget fra Anne Franks livsfortælling. Kufferten, som María Juncal starter og slutter sin fortolkning med, er symbol på Anne Frank og familiens flugt. Op af kufferten ryger beklædningsdele som bl.a. symboliserer moren, ved en kjole med et sjal, dernæst en stor herrefrakke, som symboliserer faren, og senere en kalot, som symboliserer Anne Franks store kærlighed Peter van Pels. Dansen med de forskellige beklædningsdele viser de følelser, der er forbundet med hver relation - alt lige fra tryghed, glæde, trøst og begær. Som publikum er man ikke i tvivl om, hvilke følelser María Juncal dansende prøver at formidle.
Beklædningsdelene hænger på en gammeldags påklædningsskærm, der dansende bliver brugt til at vise følelsen af indespærrethed og frustration. Ved siden af står et lille bord med en radio. Fra radioen fornemmer man nyhederne om krigens brutalitet. Man hører Hitler prædike, mens Juncal danser vildt i vrede. Gennem det usynlige loftvindue fornemmer man også nazi-soldater, og der høres skud og bomber udenfor. Ind imellem vreden og sorgen danser María Juncal som Anne Frank rundt med sin elskede dagbog, som hun fik af sin kære far. Hun knuger og krammer den ind til sig og gemmer den bagefter væk igen et hemmeligt sted.
Juncal formidler både Anne Franks angst, frustrationer og styrke gennem den udtryksfulde flamenco. Man bliver som publikum båret igennem scene for scene, følelse på følelse, og man er med hele vejen. María Juncal gør det så stærkt, levende og overbevisende, at man ikke på noget tidspunkt bliver hægtet af i løbet af den ellers halvanden time lange dans. Symbolikken og udtrykkene gennem kropssprog og mimik er så gennemførte, at det er en fornøjelse at være med til.
Anna Frank
Teater Republique
Se spilleplan
