|
|
(Foto: Miklos Szabo)
Godt nok synger Porgy "I got plenty o' nuttin", men Operaens opsætning af George og Ira Gershwins "Porgy & Bess" har alt, hvad man kan ønske sig.
Scenografien af Liz Ascroft er det første, som vælter en lidt bagover. Denne vel 10 meter høje drivtømmer-konstruktion, der står tilbage som et skrog, antyder at Catfish Row engang var et prægtigt sted. Ved hjælp af et meget virkningsfyldt lysdesign af Johanna Town bliver der skabt stemninger og sceneskift, uden at den store konstruktion flyttes. Det er virkningsfuldt, voldsomt og på samme tid enkelt.
Porgy & Bess er en opera, som kræver en stor indsats af alle; både på scenen og i orkestergraven. Porgy & Bess har en enorm spændvidde. Den går fra sorgens, dødens og fattigdommens dybe toner til de letsvævende højder, hvor tro, håb og kærlighed hører hjemme. Der er patos, komedie og drama. Alt sammen udtrykkes gennem en bred variation af musik, der bunder i George og Ira Gershwins rødder i jazzen, samtidig med at der også trækkes på de amerikanske sydstaters folkesange.
Porgy & Bess er sat i den afroamerikanske bydel Catfish Row i Charleston. Porgy og Bess er navnene på hovedpersonerne i denne tragiske kærlighedshistorie, som handler om krøblingen Porgy og den skønne Bess. Bess ønsker at komme væk fra sit liv som prostitueret og stofmisbruger. Efter at have begået et mord på en af indbyggerne i Catfish Row, flygter Bess' voldlige partner Crown. Bess er nu efterladt alene et sted, hvor hun ikke er velkommen blandt de lokale. De ser hende som værende i ledtog med Djævlen selv. Den eneste, der fatter interesse for hende, er den forførende pusher Sportin' Life. Imens har Porgy på afstand beundret den skønne Bess, og han lader hende søge ly i sit hus. Det bliver begyndelsen på deres kærlighedshistorie, som gør at Bess langsomt bliver godkendt i det lille bysamfund i Catfish Row. Alt dette ender dog brat, da en orkan ruller ind over byen, og Crown vender tilbage.
Lyden af solisterne og ensemblet er sydende. Stemningen sendes i små trykbølger ud over publikum. Det går lige ind i hjertet. Vi har at gøre med en forestilling, som har sjæl, uforglemmelig musik og fremragende fremførelser af Opera Noire of New York. Det, der adskiller Porgy & Bess fra andre operaer, er, at der musikalsk set ikke blot er kælet for de to hovedpartier. Der er også skrevet fine partier til de andre karakterer. Specielt gjorde tenoren Robert Antony Mack sig bemærket i rollen som Sportin' Life i aftenens besætning. Med en smigrende charme og sin kraftige lyriske stemme gav han en vidunderlig udgave af "It Ain't Necessarily So". Det samme gør sig gældende for sopranen Jeanine De Bique, der med sit kæmpe scenenærvær og en stemme, der er sprød, saftig og med masser af fylde, fremførte en sitrende og hårrejsende udgave af "Summertime". Hun brillerede i rollen som Clara og var i den grad én, som stjal al opmærksomhed - selv om hun blot sad i baggrunden og rokkede sit spædbarn i armene.
Til premieren blev de to hovedpartier sunget af den amerikanske dramatiske bariton Derrick Lawrence som Porgy og den engelske lyriske sopran Elizabeth Llewellyn som Bess. De var ganske simpelt et perfekt match. De udstrålede begge et nærvær på scenen, som det er længe siden, undertegnet har set på Operaen. De var ikke blot operasangere. Nej, de formåede virkelig at være skuespillere på samme tid. Det er der desværre lidt for langt imellem, at man oplever i Operaen på Holmen. Det var en fantastisk energi, de kanaliserede ud til alle på scenen. Det var som et lys, der ikke kunne slukkes. Selv efter pausen var den brændende intensitet tilbage. Virkelig, virkelig flot.
Selv om udgangspunktet for Porgy & Bess er mere end 70 år gammelt, behøver den ingen opdatering. Den er i alle henseender lige så aktuel som dagens nyheder. Den berører problemer, der stadig kæmpes med, såsom stofmisbrug, kriminalitet, fattigdom og utroskab.
Porgy & Bess
Operaen
Se spilleplan
