|
|
(Foto: SF Film)
I Lukas Moodyssons svenske coming of age-fortælling "Vi er de bedste" fungerer punkrocken som eskapisme fra hverdagens monotone trummerum for de tre piger, Bobo, Klara og Hedvig på 13 år.
Vi skriver Stockholm 1982. Bobo og Klara er bedste veninder. De har klippet deres hår kort for at modsætte sig den gængse kønsrolleæstetik om, hvordan kønne piger skal se ud. Venindeparret føler, at de må stå sammen mod forældre, lærere, skolen og verden. Ved et tilfælde får de startet et band på trods af, at ingen af dem har et instrument, og at alle andre siger, at punken er død! De inkluderer den kristne, pæne pige Hedvig, der spiller akustisk guitar. Musikalsk er Hedvig overlegen, mens Bobo og Klara må lære lidt tricks hen ad vejen. Men hey, det er jo rå punk, så det behøver vel ikke at lyde så godt, bare budskabet og larmen bryder igennem?
Efter duoen er blevet til en trio, hænger de tre piger ud i gaderne, forsøger at tigge penge til at købe en elektrisk guitar til Hedvig, diskuterer hvilke fyre de skal kæreste i et drengepunkband, drikker deres første alkohol sammen og taler om alt det, som 13-årige nu taler om. De er modige og cool, samtidig med at usikkerheden skinner igennem, og venskabet bliver sat på prøve, da Bobo og Klara forelsker sig i den samme dreng. Men på trods af stridigheder så har venskabet et stærkt fundament: Alle tre piger tager afstand fra deres forældre. Bobo fordi hendes mor er mere optaget af nye kærester og fester end af datterens færden. Klara fordi hendes forældre diskuterer over de huslige gøremål, mens børnene ser uforstående til, og Hedvig fordi hun er pinlig over sin afstraffende mor.
Mira Barkhammar, Mira Grosin og Liv LeMoyne spiller hhv. Bobo, Klara og Hedvig med charme, om end det til tider føles en smule overspillet, men det kan være, det i virkeligheden er teenage-jargonen, der slår undertegnede ud, mere end det nødvendigvis er "dårligt" skuespil. Anna Rydgren er tragikomisk som Bobos mor, der altid gør sin datter forlegen, mens David Dencik er charmende som Klaras kiksede far, der gerne vil være med i pigernes punkband med sin panfløjte!
Lukas Moodyssons Vi er de bedste havde verdenspremiere ved Venedig Film Festival, hvor den blev udtaget til konkurrence. Efter bl.a. Fucking Åmål og Tilsammans viser Lukas Moodysson, at hans talent ligger inden for at portrættere unge teenagere i 80'erne, hvor filmenes absolutte højdepunkter kommer af de morsomme replikker og den tørre humor. Billedligt er undertegnede ikke specielt begejstret for, at den håndholdte form bruges uafbrudt, og at der ikke er tilført lækkerhed i redigeringsprocessen. Men det er måske bare en dårlig vane, man har tilegnet sig af at være vokset op med nymodens filmteknikker, for i virkeligheden er filmen tro mod datidens (altså 80'ernes) billedæstetiske tradition.
Vi er de bedste er ikke den store filmkunst, men det er en kær og sjov lille film om venskab, det at blive voksen og ikke blive forstået af verden. Det er et universelt tema, der er blevet behandlet utallige gange på film, men som man alligevel ikke bliver helt træt af, da det på nostalgisk vis minder en om ens egen ungdom og søgen efter sig selv.
Vi er de bedste
Se spilletider
Se filminfo
