|
|
(Pressefoto, "Moebius")
Dette års CPH PIX byder på 4 koreanske film fordelt på 3 af festivalens serier. Denne anmelder har været inde og se de lidt blodigere bud: Noh Young-seoks "Intruders" og Kim Ki-duks "Moebius".
Koreansk film har siden start-80'erne vundet indpas på det internationale filmmarked. Det startede med Im Kwon-taeks Mandala om to buddhistiske munke og deres tro. Spørger man nutidens filmentusiaster, vil de fleste nok ikke vide, hvem Im Kwon-taek er, men de vil derimod kunne nævne Park Chan-wok (der stod bag sidste års festivals højdepunkt Stoker), Hong Sang-soo der er PIX-aktuel med Our Sunhi, og patriarken over dem alle, Kim Ki-duk.
Kan man lide hævnhistorier inspireret af buddhistisk tro om godt og ondt og et gammelt æresystem, vil man elske koreansk film generelt. Og skulle disse blodsudgydende fortællinger være tilsat lidt ekstra krydderi i form af tabuer som børn, der har sex med deres forældre, (f.eks. Park Chan-woks Old Boy og Moebius) eller psykisk forstyrrede personer og deres handlinger, så er man kommet til det rette filmland.
For psykisk forstyrrede personer er der som bekendt masser af i Kim Ki-duks film. Instruktøren er nok mest kendt for den kontroversielle The Isle (2000) og Forår, Sommer, Efterår, Vinter.. og Sommer, der begge ligesom Moebius er art house-film lavet med håndholdt kamera, sparsom - eller slet ingen - dialog og ubehagelige lemlæstelser af mennesker eller dyr.
Moebius handler om en mor, der skærer penis af sin søn for at hævne sig på faren, der er utro. Moren forsvinder for en tid, og faren, der er efterladt tilbage med skyldfølelse, gør alt for at sønnen skal blive hel igen. Han donerer sågar sin penis til sønnens transplantation! Ja, det lyder noget morbidt, men det er også det, man forventer fra Kim Ki-duk. Og her kommer man på en vild oplevelse omhandlende seksualitet og dysfunktionelle (hvis det da kan dække det) familiære og seksuelle relationer. Hele den grusomme historie er heldigvis pakket ind i en masse sort humor, der gør filmen underholdende og "let" at se, på trods af at det er en stumfilmsfortælling af et horribelt emne, der har fået enkelte tilskuere til at forlade biografsalen.
Intruders
I modsætning til Kim Ki-duk har Noh Young-seoks skabt en krimithriller, der foregår i en hytte i skoven. Manuskriptforfatteren Sang-jin er taget på en afsides B&B for at færdiggøre et stykke arbejde. Noget han ville ønske, han aldrig havde gjort. For opholdet byder på mystiske dødsfald, hvor intet er som man tror. Denne besynderlige film indeholder en masse set ups der aldrig bliver paid off i filmen, hvilket (går det efterhånden op for én) har været instruktørens bevidste valg. Sang-jin er opslugt af sin overbevisning om, at morderen er en eks-fange, og hans tunnelsyn gør, at han ikke kan slippe den rigtige morders rædsler.
Filmene er egentligt ikke visuelt flotte, men viser derimod en lidt anderledes måde at fortælle en film på, hvilket altid vil være en interessant biografoplevelse (og senere akademisk analyse), hvis bare man er lidt åben for det: Kim Ki-duks sorte komedie vs. Noh Young-seoks brud med den klassiske berettermodel.
Men selvom disse biografoplevelser ikke nødvendigvis er de bedste, man kommer ud for, så er det vel også meningen at filmfestivaler som CPH PIX skal udfordre vores gængse opfattelse af, hvordan filmmediet kan bruges. Alt til glæde for os filmnørder, der får værker at se, der er væsentligt anderledes, end hvad der kommer i almindelig biografdistribution.
Udover Intruders og Moebius, er PIX' koreanske bud førnævnte Hong Sang-soos kærlighedsfilm Our Sunhi og Shin-Yun Wons actionthriller The Suspect.
Moebius
Se filminfo
Intruders
Se filminfo
