(Foto: Den Ny Opera)
Et yderst veloplagt hold af skuespillere og musikere får legende formidlet opera og komik i Den Ny Operas gæstespil på Folketeatret; "Barberen i Sevilla". En fint rodet udgave af Rossinis klassiske opera, hvor alle kan være med.
Ouverturen bliver skudt i gang af en usædvanligt animeret dirigent (Lars Ole Mathiasen), der synes at styre orkesteret med hele sin overkrop. På scenen er man ikke helt klar, og Joachim Knop (Figaro) kommer vadende ind, endnu ikke omklædt, men iført hættetrøje og iPod. Til publikums glæde bliver han panisk, da han opdager, han ankommer for sent, og løber ud i kulissen. Lynsnart er han tilbage, iklædt spraglet Papageno-fjerkostume, komplet med Tryllefløjte. Så er vi i gang, og eventuel ærefrygt og respekt for originalen og genren viftet af vejen. I tredje udklædning ligner han bedre en Figaro, og får sikkert leveret sin "Largo al Factotum"-arie. Kraftfuld, men først og fremmest med dræven humor i alle sine "Figaro!"-skrål.
Jakob Næslund Madsen, der spiller Grev Almaviva, bliver ganske nervøs og modvillig halet op fra publikumsrækkerne og ind i stykket, i håbet om at vinde den skønne Rosina (Liv Oddveig Midtmageli). På den måde bliver både han og publikum nænsomt hvirvlet ind i historien og operaens verden. Som når Figaro instruerer og afbryder Almaviva med: "Ikke tale. Du skal synge, mand. Det her er opera."
Der er altså et ekstra lag historie uden på Rossinis Barberen i Sevilla, og iscenesætterne har taget sig nogle friheder med musikken, teksten (der er oversat til dansk) og fortællingen. Men historiens kerne er tilbage og rollerne er stadig sig selv, omend de springer frem og tilbage mellem lagene for at påvirke slagets gang. Den ydre historie bryder elegant ud af operaens formelle rammer, med oprør i orkestergraven, en dirigent der udvandrer i vrede og en skurk (Morten Staugaards herligt spruttende, snedige men knapt så kvikke Bartolo), der nærlæser partituret i håb om at finde hoved og hale i stykket.
Humoren svinger fra det lovligt platte med bar røv og nøgenkostumer, til mere fjollede, overraskende og legesyge påfund, der endda får skubbet komikken godt ind i både musik og sang. Som når Jesper Brun Jensens Basilio får leveret sin sladre-arie med struttende vommet krop og en dyb bas, han i øjeblikke gør helt flad, så man ikke kan lade være med at smile. Det smitter herligt af, at alle medvirkende morer sig godt - så meget så Morten Staugaards gummiansigt og små improvisationer flere gange får musikerne til at grine.
Komikken er i højsædet i denne flerlags Barberen i Sevilla, og det er den og de fine arier, der bærer stykket og oplevelsen hjem. Publikum går smilende og godt underholdt ud af Folketeatret, og så er det bestemt tilgiveligt, at forlægget er blevet vendt grundigt på vrangen og tilføjet en vis ironisk distance.
Barberen i Sevilla
Gæstespil af Den Ny Opera på Folketeatret
Se spilleplan
Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen Iscenesættelse: Jakob Næslund Madsen og Joachim Knop
Orkester: Barokksolistene
Sangere: Joachim Knop (Figaro), Jakob Næslund Madsen (Grev Almaviva), Morten Staugaard (Bartolo), Liv Oddveig Midtmageli (Rosina), Jesper Brun-Jensen (Basilio) og Lisbeth Kjærulff (Berta)
