Man kan ikke sige Nine Inch Nails uden at sige Trent Reznor. Han er en kapacitet, som er gjort af et helt særligt stof, og med sin eklektiske, industrielle rockgruppe, Nine Inch Nails, viste han tirsdag den 13. maj Forum, hvilken særlig støbning han er gjort af.
Forums betonklædte koncerthal var blevet godt og grundigt pakket ind i diverse molton-tæpper for at imødegå de lydforhold, der har pillet glansen af størstedelen af de koncerter, Forum har lagt hus til i årenes løb. Lad det være sagt med det samme: Forum har aldrig lydt bedre! Fra første færd, hvor gruppen lagde stensikkert fra land med den elektro-funky "Copy of a", fik man smækket en næsten perfekt lyd i skallen, og jo længere frem koncerten skred, jo mere forførende blev det. Lysproduktionen skal også allerede her nævnes, for den var ganske enkelt helt og aldeles i særklasse. En perfekt og sansende blanding af stetoskoplys, store og massive landskaber, visuelt støjende segmenter samt en formidabel og varieret pulserende divergens, fik lyssætningen til at fremstå ikke blot som et supplement, men som en integreret del af musikken. Med andre ord - det var spot on!
Og så tilbage til selve gruppen og musikken, eftersom undertegnede har vurderet lyden og lyset til at være nærmest perfekt. Kunne bandet leve op til den indpakning? Igen må jeg blot konstatere, at med en kæmpe blanding af tabt underkæbe, hjælpeløs måben og kuldegys, var der ikke en finger at sætte på hverken bandets energi eller tilstedeværelse under denne aftens koncert. Det var simpelthen bare så professionelt og så suverænt udført! Bandet var utraditionelt stillet op, således at alle medlemmer havde skiftende roller i instrumenteringen, og det gav en god variation samt et kompakt og kompromisløst udtryk. Trommeslageren havde sågar påtaget sig også at spille både guitar og keyboard.
Aftenens seance var delt op i flere kapitler, hvor Trent Reznor havde valgt at blande posen godt og grundigt. Det var ikke kun den nye Hesitation Marks fra 2013, der skulle promoveres, men i stedet blev der iscenesat en god blanding fra stort set hele Nine Inch Nails' bagkatalog, og man fik derfor serveret et lydmæssigt tableau, der viste alle sider af bandet, og derfor gav et så fuldendt billede af gruppen som muligt. Således stod både "Came Back Haunted", og "All Time Low" (begge fra Hesitation Marks) lige så kyniske og klare som både "Head Like a Hole" (Pretty Hate Machine), "Closer" (The Downward Spiral), "Survivalism" (Year Zero) og sidst men ikke mindst den ultimativt fabelagtige "The Day the World Went Away" (The Fragile). Og bare for at toppe et perfekt show, sluttede de af med en fortryllende, smertelig og inderlig udgave af "Hurt". Langt flere lyspunkter kan nævnes, men det er i denne sammenhæng overflødigt, eftersom de ville få samme rosende superlativer med fra undertegnede. Hovedpersonen selv var fåmælt i sin publikumskontakt, men han var til gengæld ufatteligt meget til stedet i musikken, og selvom Trent og co. har godt og vel 25 år på bagen, så ligner og lyder Trent ikke som en mand, der tager sin musik mindre alvorligt af den grund. Tværtimod!
Nine Inch Nails gav koncert i Forum 13. maj 2014
