|
|
(Foto: Dean Rogers)
Richard Ayoades anden spillefilm "The Double" er baseret på russiske Fjodor Dostojevskijs roman fra 1866 "Dobbeltgængeren". Jesse Eisenberg spiller Simon James, hvis liv bliver endevendt på grund af hans egen overmodige dobbeltgænger James Simon.
Simon James er en ensom mand, der bliver overset på arbejdspladsen, er en skuffelse for sin mor og frygtsom over for det modsatte køn. Skønt Simon besidder en del gode kvaliteter, fylder hans sociale angst så meget, at han let bliver ignoreret. James Simon, der er Simon James'(!) eksakte fysiske dobbeltgænger, er derimod hans karaktermæssige modstykke. James er karismatisk og selvsikker, især når det gælder kvinder. Først bliver de to venner, men langsomt begynder James at overtage Simons liv ved bl.a. at score Simons store kærlighed Hannah.
Lige fra filmens første skud ser vi, at Simon lider af en slags mental forstyrrelse, hvor det først bliver tydeligt, at det drejer sig om personlighedsspaltning, idet at filmens handling skrider frem. Da James dukker op på Simons arbejdsplads, fænges alle af James' livlighed, og til Simons chok bemærker ingen, at de to er identiske. Men kort efter den fortvivlede første manifestation af James, viser denne sig at være en uvurderlig støtte til at overvinde Simons mange personlige og professionelle barrierer. De tos fællesskab vil dog blive kompromitteret af alteregoet James' store ambitioner, som med sin overlegenhed vil overtage Simons liv. Richard Ayoade benytter James' forfølgelse af Simon til at vise hovedpersonens pseudovirkelighed, der altid forvrænges af vilkårlige og uforudsigelige hallucinationer om vanvittige sammensværgelser mod ham.
The Doubles uhyggelige miljø er en allegori på Simons klaustrofobiske mentale tilstand. Hans arbejdsplads og lejlighedskomplekset, han bor i, bringer tankerne hen på et dystopisk George Orwell'sk miljø, hvor mennesker arbejder i et grotesk samlebåndssystem styret af "The Coronel" (= Big Brother), hvori identitet formes ud fra produktionstal og ikke personlighed. Noget der resulterer i jævnlige selvmord, hvilket minder undertegnede om de sortkomiske scener i Jean-Baptiste Léonettis Carré Blanc, hvor lejlighedskomplekser er udstyret med kæmpe net til at tage imod dem, der forsøger at springe i døden, mens en stemme i højtaleren beder dem om at bruge elevatoren næste gang!
Ayoade har i samarbejde med Avi Korine behandlet Dostojevskijs komplicerede romanværk og konverteret det til et imponerende manuskript, der stadig er tro mod forlægget. Jesse Eisenberg (The Social Network) og Mia Wasikowska er forrygende som yngre udgaver af Golyadkin og Klara. Wasikowskas rolle er ikke hendes bedste, men skuespillerinden har siden serien In Treatment, hvor hun spiller den suicidale gymnast Sophie, tryllebundet denne anmelder. Ayoade har desuden genbrugt flere af skuespillerne fra sin første spillefilm Submarine (Sally Hawkins, Paddy Considine, Craig Roberts, Yasmin Paige og Noah Taylor) til biroller, som er mindst ligeså mindeværdige som deres roller i Submarine.
Atmosfærens formål om at dykke ned i den mørke verden af eksistentialisme og ængstelig menneskelig tilstand opnås ved brugen af bl.a.: Den clairobscure teknik (især i scenerne mellem Simon og hans "dobbeltgænger", hvor en skygge delvist dækker James' ansigt og bekræfter Simons nedstigning til et ondt vanvid); Ændringen i lydsporets intensitet, der viser graden af Simons psykotiske episoder; og Andrew Hewitts soundtrack, hvor Hewitt har tilsat lækre poppede toner af japanske kunstnere (Kyu Sakamoto og Jacky Yoshikawa & His Blue Comets samt Danny & The Islanders).
Richard Ayoades sorte indie-komedie The Double er kun instruktørens anden spillefilm, og undertegnede er imponeret over hans allerede meget stærke personlige stil, hvor kvalitet og sanselighed, ligesom i Submarine, er i top. I begge værker har han vist en stor følsomhed i behandlingen af de store tematikker som død, psykiske lidelser, ungdommens dannelsesrejse og kærlighed.
The Double
Se spilletider
Se filminfo
