Har en kinesisk spådomsbog med historiske rødder, der strækker sig tusind år tilbage før vores tidsregning, overhovedet nogen relevans i dag? Når man læser "I Ching - Forvandlingernes bog", står det lynhurtigt klart, at den gådefulde kommunikation mellem mennesker og den universelle visdom ofte foregår i et ubegribeligt, abstrakt sprog. Det er i sig selv interessant. Og uforståeligt.
Det asiatiske kontinent har de sidste mange år været hovedleverandør af åndelige brugsvejledninger til ivrige vesterlændinge. Livsberigende indretningsforslag i Feng Shui, seksuel spiritualitet i Kama Sutra og spirituelle ledesnore som yoga og buddhisme har efterhånden fået almen udbredelse og nyder stor popularitet.
En gammel, men på ingen made udtrådt kending på området er orakelbogen, I Ching -"I" eller "Yi" for forvandling og "Ching" eller "Jing" for bog eller klassiker. Med flere tusinde år på bagen har denne kinesiske visdomsbog sat sig på en respektabel piedestal blandt lærde og figurerer i dag som en af de ældste spirituelle "vejledere".
Grundkonceptet i I Ching er egentlig ret ligetil - man stiller et spørgsmål og får et svar. Den oprindelige metode benytter røllikepinde af et bundt på 16, men man kan også kaste tre kinesiske lykkemønter. Svaret bliver tolket ud fra et såkaldt heksagram (et tegn bestående af seks linjer), som der findes 64 af i alt. Heksagrammet afspejler altså de gennemgående retningslinjer i afklaringen af ens eksistentielle tvivl. Ordvalget i heksagrammerne er ofte poetisk, nærmest vidtløftigt, og synes til tider at være mere vildledende end anskueliggørende. Forvirret? Du er ikke ene.
I Ching er symboltung læsning (og det er endda en underdrivelse), som afkræver masser af tid, forudgående kendskab og tonsvis af energi, for at man rigtigt kan sætte sig ind i bogens idéverden. Denne udgave er en noget omstændelig oversættelse af den tyske sinologs, Richard Wilhelms, version fra begyndelsen af 1920'erne. Wilhelm havde studeret I Ching på klos hold ved at tilbringe meget tid i Kina sammen med kompetente I Ching-kendere.
De gav Wilhelm en grundig oplæring i filosofiens grundlæggende principper og sproglige betydningsnuancer. Ærgerligt, at tyskeren ikke også blev instrueret i, hvordan man gør svært tilgængelige tekster lettere begribelige for moderne læsere, som ikke er bekendte med gamle, kinesiske metoder og utidssvarende, symbolmættet sprog. Sådan som Wilhelms oversættelse fremstår i dag, vil langt de fleste læsere få sved på panden over I Chings metaforiske form. På trods af en fin, om end noget flygtig introduktion til I Chings historie, fører resten af visdomsbogen sig frem som en mystisk indføring i en mystisk verdensanskuelse. På intet tidspunkt bliver man som læser guidet ordentligt igennem den ofte både komplekse og uoverskuelige symbolik. Ekspliciterende opremsninger af de 64 heksagrammer efterlader eksempelvis ingen blivende indtryk, da informationsmængden ganske enkelt er for omfangsrig og sammensat til virkelig at kunne bundfælde sig. Derudover sidder man med en kedelig følelse af, at udgivelsen taler til de indviede - altså de, som i forvejen har en solid indsigt i den kinesiske tankegang og værkets anseelige historie.
Når heksagrammerne, som dybest set burde afklare spørgerens dilemma, i sig selv kræver dyberegående analysearbejde, står man som læser og potentiel spørger en smule af. Den sproglige billedrigdom bliver i sidste ende for vanskelig at tyde for almindelige dødelige og får i stedet et utilsigtet element af ufrivillig komik over sig. I Ching - forvandlingernes bog er derfor langt fra nem at gå til og insisterer på en hel del baggrundsviden, indgående tolkning og bunkevis af tålmodighed. Til gengæld venter der måske en guddommelig anvisning på den anden side af den hårde indsats. Men det er intet løfte.
I Ching - Forvandlingernes Bog
Gyldendal, 376 sider
ISBN-13: 9788702160505
