|
|
(Foto: Natascha Thiara Rydvald)
Scenen er sat i en sort og kold scenografi. I et glasbur bag et skrivebord sidder vores hovedperson Winston Smith (Patrick Baurichter). En række forskere, som skal forestille at være fra fremtiden i 2084, står uden for buret og introducerer os til historien om det øjeblik, hvor Winston Smith begynder at skrive en forbudt dagbog. De har alle læst George Orwells bog "1984" og diskuterer, hvad han forsøger at fortælle os. Skrev han et fremtidssyn? Er det en advarsel? Bør vi gøre oprør?
1984 er historien om et samfund, hvor alt er forbudt. Du må ikke tænke selv. Historien og fortiden bliver slettet, så det kun er nutiden, der eksisterer, og sproget bliver censureret til et punkt, hvor ordet "fremragende" erstattes med "dobbeltplusgod". Partiet hører alt og ser alt, hvad du foretager dig. Big Brother is watching. Midt i denne tid lever Winston. Han passer sit arbejde i den historiske afdeling i Ministeriet for Sandhed. Her sletter han hændelser og personer og ændrer historien, så den stemmer overens med Partiets version. Da Winston møder Julia (Sofie Ancher Vea) ændres hans verden imidlertid. De må ikke ses, men deres kærlighed til hinanden får dem til at trodse systemet og kæmpe mod Partiet.
Betty Nansens 1984 er baseret på George Orwells roman af samme navn. Det er en kompliceret bog, som er rig på detaljer. Især om Orwells definition af nysproget, som påvirker vores samfund til et punkt, hvor vi ikke længere kan tænke en kritisk tanke. 1. akt kæmper med at få alle dele med. Publikum følger både kærlighedshistorien om Winston og Julia, men forsøger også at opfange referencerne til nutiden, og hvad 1984 betyder for os i dag. Spørgsmål som totalitarisme, hjernevask og propaganda er stadig på dagsordenen i dag, og når det kommer til overvågning, har vi nok kun set toppen af isbjerget. Spørg dig selv, hvor meget Google og Facebook egentlig ved om dig?
2. akt er tortur. Ikke for publikum, men for Winston, som bliver tortureret, indtil han ikke længere vil modsige Partiets holdninger. Forestillingen er fyldt med lydspor, som understreger det skrækindjagende regimes buldrende natur. Nærliggende er der skærme til at illustrere overvågningen, og de bliver brugt kreativt til at drage os ind i historiens kerne. Dog bliver elskovsscenen mellem Winston og Julia en smule corny med glidende overgange af dem og en bunke dyre- og naturoptagelser. Skuespillet blandt de voksne medvirkende er gedigent, og dialogerne er mange steder overbevisende og ægte.
Alt i alt formår denne opsætning af 1984 at advare os og få os til at huske på, at vi skal ryste sløvsindet af os. Vi skal være vågne overfor, hvordan vores sprog ændrer sig og trylles om, så vi ikke modsætter os partiernes holdninger og meninger. Hvis man er til dramatisk skuespil, lydeffekter og en tanke med hjem om indretningen af vores samfund, så kan det anbefales at tage et smut forbi Bettys.
1984
Betty Nansen Teatret
Se spilleplan
