Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Nyheder

 
Klassisk musik
Copenhagen Summer Festival
 
Musik
Megadeth til København
Grøn Koncert 2017
 
Teater
Surströmning
Spansk sommer i Bredgade
 
Udstilling
Porten til Rundetaarn
 
Film
Girls Night Out
Dunkirk
 
Litteratur
Ud med Knud
 
Diverse
Julemænd i juli
Smed med glødende jern
København 850 år
Smag på Verden i Aarhus
Tursejlads i Københavns Havn
Sommerferie på Steno Museet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ud med Knud

Ons. 24. sep. 2014

Jesper Wung-Sungs nye ungdomsroman "Ud med Knud" er en på samme tid dybt rørende og enormt voldsom fortælling om drengen William, der er dødssyg af kræft.

Jesper Wung-Sung forstår at skabe en stemning, som kun få kan gøre ham efter. Allerede fra første side er stemningen slået an. Og det endda uden at man som læser præcist kan sætte fingeren på, nøjagtig hvad det er, Wung-Sung gør, som er så effektivt. Man drages ind i universet og føler sammen med romanens karakterer.

Ud med Knud handler om drengen William. Og om Knud. William er en helt almindelig dreng, som tænker på helt almindelige ting såsom hans bedste ven Sebastian og at Katrine fra klassen er sød. Og nå ja, så er William kræftsyg. Knud derimod er ingen almindelig dreng. Knud er personificeringen af Williams sygdom. Han er på samme tid et barn på Williams alder og tusinder af år gammel.

Knud bor under Williams seng og kommer kun frem, når William er alene. Knud siger mærkelige ting og har gjort og prøvet alt det, som William aldrig har.

"Siden Knud er dukket op, behøver William ikke længere at have lys om natten. Det er mere for far og mors skyld, det er tændt." (s. 31.)

Forholdet mellem William og Knud er ambivalent. I starten hader William Knud og forsøger med alverdens midler at slå Knud ihjel. Men så vænner han sig til ham. De bliver nærmest venner, og William begynder at sørge for ekstra mad til Knud. William distancerer sig fra sine venner fra klassen. De forstår ham ikke. Kun Knud forstår ham. Og fordi Knud er der, bliver William noget særligt.

"Det er flovt at være mig, tænker William. Jeg er så kedelig. Jeg skal være lykkelig for at have Knud." (s. 39)

Gennem hele bogen beskriver Jesper Wung-Sung med Williams forhold til Knud livet som kræftsygt barn. Symbolikken er tyk, men ekstremt effektfuld. Sproget er letflydende og letlæst og kan sagtens læses af målgruppen fra de 12 år. Men temaet er voldsomt og tårefremkaldende - og noget så relevant.

Hele vejen gennem bogen føler man med William. Ser hans følelser. Forstår hans handlinger. Forstår hans vrede, magtesløshed, ligegyldighed, bekymringer og mod. Alt sammen på én gang. Og hver gang Knud dukker op, forstår man, at sygdommen er tilbage. Men bogen er også underspillet i sin beskrivelse af følelser. Som da Katrine fra klassen spørger William, hvad det værste ved at være syg er, og han svarer:

"Det værste af alt er at se, hvor kede af det min mor og far bliver." (s. 119)

Man skal være bygget af stål for ikke at føle noget, mens man læser Ud med Knud. Og det er intet mindre end fantastisk, at der bliver skrevet seriøse, velgennemarbejdede og forholdsvist lange romaner til en så ung målgruppe.
Hatten af for både idé, udførelse og mod til at udsende budskabet om, at der inden i alle mennesker bor et lille barn, som skal lære at dø.

Køb bogen på saxo.com

Jesper Wung-Sung: Ud med Knud
Høst & Søn, 260 sider
ISBN: 9788763836494

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen