Flere nyheder

 
Film
CPH:DOX 2014

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
CPH:DOX 2014
Fre. 17. okt. 2014
kilde: KultuNaut


(Foto: CPH:DOX)

En af Danmarks helt store filmiske begivenheder er på spil igen fra d. 6. til 16. november.

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, eller Copenhagen International Documentary Film Festival, er vokset gevaldigt siden 2003. Fra at have været en mindre festival med et beskedent besøgstal på 14.000, slog sidste års besøgstal på 71.000 alle tidligere rekorder.

Interessen for dokumentarfilmen i Danmark har de seneste ti år været stigende. CPH:DOX viser hvert år et udvalg på over 200 titler fra hele verden inden for alle tænkelige kategorier. Festivalen handler dog ikke kun om visning af film. Her er også mulighed for bl.a. relaterede kunstudstillinger, professionelle seminarer, samt en række koncerter.

CPH:DOX er som dokumentarfilmfestival tiltænkt det tankevækkende og kreative. Målsætningen er, helt i dokumentarfilmens grænsesøgende ånd, at udfordre publikum. Dette imødekommes med en lang række events, fordelt over primært København, mens det nye tiltag DOX:ON:TOUR i år bringer dokumentarfilmen ud i resten af landet.

CPH:DOX foregår fra d. 6. til d. 16. november, men tyvstartes allerede d. 5. november med åbningsfilmen 1989 af Anders Østergaard.

Besøg CPH:DOXs hjemmeside på www.cphdox.dk.
Billetsalget starter fredag d. 17. oktober