(Foto: SF Film)
Den 75-årige teaterinstruktør og dramatiker Israel Horovitz spillefilmsdebuterer med "Min Lejlighed i Paris". Filmen, der er baseret på hans teaterstykke "My Old Lady", er en blanding mellem let romantisk komedie og sørgeligt familiedrama, hvor der heldigvis er lys for enden af den mørke tunnel for karaktererne i fortællingen.
Nogle gange får de danske filmtitler på udenlandske film en til at tro eller have en forventning om, hvilken historie en film vil fortælle og i hvilken genre. Det gælder også Israel Horovitz' Min Lejlighed i Paris. Titlen får umiddelbart en til at tænke på let romantisk komedie, men tilfældet her er et andet. For Min Lejlighed i Paris er ikke en romantisk komedie, men nærmere et tungt familiedrama, der langsomt udspiller sig sådan, efterhånden som plottet skrider frem.
Mathias Gold (Kevin Kline) ankommer til Paris fra New York. Han har arvet en stor lejlighed i midten af byen fra faren og forventer at sælge den hurtigt, så han kan betale af på sine mange lån. Skæbnen vil dog noget andet, og Mathias erfarer, at lejligheden er en såkaldt viager beboet af Mathilde Girard (Maggie Smith) og datteren Chloé (Kristin Scott Thomas). Viager-systemet går ud på, at køber først overtager retten til ejendommen efter at den tidligere ejer af denne dør. Så hvad der synes som dollar-tegn i øjnene på den ulykkelige amerikaner bliver i virkeligheden til en noget elendig affære, da han tilmed skal betale en månedlig gæld til Mathilde på 2400 euro.
Genreforvirringen mellem romcom og familiedrama kommer sig af, at Horovitz' film, der som nævnt er baseret på hans eget teaterstykke ved navn My Old Lady, som også er filmens originaltitel, gennem første halvdel viser en fortælling, der kunne minde om en typisk let fransk komedie. Her forsøger Mathias at gøre, hvad der er i hans magt for at komme ud af den knebne situation, så han kan få sine millioner og skride igen. Det gør han bl.a. ved at prøve at udregne, om Fru Girard i en alder af 90 år kunne være tæt på at kradse af, samtidigt med at han allierer sig med en lyssky ejendomsmægler, der har planer om at overtage viager-kontrakten, underkende den og omdanne lejligheden til et hotel. Som tilskuer forventer man, at Mathias får udviklet et venskab med Fru Girard og Chloé (der selvfølgelig starter med at hade ham), der skal få ham til at skifte mening i sidste ende. Om dette sker eller ej, må man selvfølgelig selv erfare ved at se filmen.
Men hvad der kommer bag på en er vejen til det "lykkelige" mål, for efter at Mathias har fået rodet lidt i gamle fotografier i lejligheden, opdager han, at relationen mellem faren og Fru Girard er noget tættere end bare køber-sælger-forholdet. Og af det, der lader til at være en let komedie (der egentligt ikke er speciel sjov), udspringer langsomt et tyngende og sørgeligt familiedrama, hvori depression, utroskab og selvmord er hovedtemaer.
Skuespillet fra de store stjerner er fint, omend ikke prangende, og formen på værket bliver til tider lidt stiv og teateragtig. Men da plottet først rammer sin kerne og får en mere tydelig tematisk kurs, forvandler Min Lejlighed i Paris sig til en rørende film, hvor tre mennesker må finde trøst hos hinanden for deres indbyrdes tab. På denne måde lykkes det for teaterveteranen Israel Horovitz at gøre det, han er bedst til, nemlig på fin dramaturgisk facon at ramme dybt i ens følelses-tangenter. Og ligesom det hele synes sort for hovedrollerne, især for Mathias, viser der sig lys og håb for enden af tunnelen. Heldigvis.
Min lejlighed i Paris
Se spilletider
Se filminfo
