|
|
(Foto: Paradisbio)
Ukrainsk festivalfavorit er et nådesløst socialrealistisk indblik i en kynisk ungdom og samfund, blottet for følelser og humanisme.
Østeuropæisk film har langt mellem snapsene set ud fra, hvad der distribueres på det hårde vestlige filmmarked og ultimativt, hvad der bliver bemærket i Danmark. En af de seneste titler var kasakhstanske Tulpan af Sergei Dvortsevoy om sære nomade-eksistenser i den øde Betpak Dala-provins. I The Tribe er der bestemt også sære eksistenser. Dog fremstillet via et kynisk portræt af en gruppe ukrainske skoleunger, som oven i købet er døve og bruger tegnsprog. Vel at mærke i en film på to timer, uden undertekster. Had er imidlertid et sprog, alle forstår på tværs af landegrænser, handikap eller ej, selvom det ikke tales.
Vi følger den døve Sergey, der begynder på en kostskole for døve børn og unge. For at blive accepteret af de jævnaldrende drenge indgår han hurtigt i et stramt magthierarki, hvor kriminalitet, undertrykkelse og fysisk afstraffelse bliver en naturlig del af hverdagen. Sergey introduceres til en verden med stoffer og prostitution af klassekammerater, hvor han forelsker sig i den unge Anna, som sælger sig selv billigt til lastbilchauffører og gaver fra den lokale gangster. Det er skruen uden ende, og Sergey bliver nødt til at træffe et valg. Skal han blive på skolen hos Anna, eller skal han flygte?
To timers østeuropæisk socialrealisme uden tale er ikke just den type film, som står på listen hos de fleste biografgængere. Dog kan The Tribe bestemt anbefales. Ikke fordi historien i sig selv er original, for det er den overhovedet ikke, men fordi stemning og udsigelse er så kold og nådesløs, at portrættet af døv, ung mands kamp for overlevelse og krav på at italesætte sine følelser i en verden, hvor tale ikke eksisterer, er rystende og rørende filmkunst.
Det menneskelige i menneskets eksistens er komplet fraværende i The Tribe. Vores unge hovedperson forsøger at fastholde det, som adskiller ham fra primater. I kostskolens univers eksisterer dog kun jungleloven, hvor de stærkeste overlever, og de svageste frasorteres. Her findes ingen dialog, kun hvæsende lyde og kontrareaktion, vold og bestialsk magt. Men hvad er alternativet for Sergey, hvis der overhovedet er et?
Helt oplagt er det at læse The Tribe som en synliggørelse af forholdet mellem Rusland og Ukraine, hvor Sergey som den nye dreng i klassen bliver nødt til at træffe valget om, hvorvidt han vil være en del af Ruslands hegemoni, tage afstand fra det og forblive undertrykt, eller gøre oprør. Uanset fortolkning har instruktør Myroslav Slaboshpytskiy, i bedste Michael Haneke-stil, formået at skabe et tankevækkende og urovækkende portræt af menneskets tilstand i sindets mest ondskabsfulde og tavse afkroge.
The Tribe
Se spilletider
Se filminfo
