(Still fra filmen "Machine")
Animationsfilm er i den gængse danske optik noget, der produceres i udlandet og dernæst vises i de danske biografer. Dog har dansk film et spirende animationsmiljø med kreative kræfter både inden- og udenlands. Det ønsker Cinemateket at udbrede kendskabet til med arrangementet "Dansk Animation Nu" i anledning af den internationale animationsdag den 28. oktober.
Udover diverse kortfilm og eksempler, var der også præsentationer fra et par af dansk animationsfilms mest interessante profiler netop nu. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, at temaaftenen bliver afholdt, da det var lærerigt, alsidigt og underholdende.
Det store trækplaster for arrangementet var den længe ventede, og meget ambitiøse, kortfilm Machine. Det tog ikke mindre end fem år for instruktør Sunit Parekh-Gaihede at få færdiggjort filmen, som er en helt speciel blanding af 3D computeranimation, tilsat fysiske figurer. Rent teknisk er Machine virkeligt imponerende og formår at skabe en skæv stemning. Det er imidlertid tydeligt, at udgangspunktet for filmen har skiftet karakter mere end et par gange. Idéen om at skabe empati i en naturalistisk-inspireret kammerspilscene, placeret i en tidsløs og konstrueret kitsch over København, fungerer bestemt æstetisk. Men Machine vil alt for meget og snubler undervejs i et garnnøgle af fortællermæssige røde tråde. Det fordanskede engelske gør heller ikke underværker. Derfor ender filmen desværre uvedkommende, til trods for gode hensigter og ekstremt godt håndværk.
Ved undertitlen "Dansk animation i international kontekst" troppede stifterne af Nørlum, Claus Toksvig Kjær og Frederik Villumsen op og fortalte om deres internationale erfaringer og ikke mindst om, hvor hurtigt det kan gå i overgangen fra at være et lille dansk firma til en succeshistorie, der er med på store irske og franske produktioner. Erik Wilstrup, fra det noget større Wil Film, fortalte om kommerciel bæredygtighed og om den hårfine balance mellem kunstnerisk integritet og et mere kommercielt produktionsmiljø. Med både LEGO tv-serier og reklamer, succesfulde filmatiseringer af Ole Lund Kirkegaards børnebogsunivers, i form af bl.a. Otto er et næsehorn, klarer Wil Film den balancegang ganske fint. Den prisvindende, og fremragende, Tupilaq af Jakob Maqe blev også vist.
Aftenen blev sluttet af med syv animerede kortfilm, alle danske naturligvis. Og alle film var overraskende gode, med både seriøse og humoristiske bidrag. Særligt iøjnefaldende var den brutale 1. Verdenskrigs kortfilm Sort af David Adler, samt Tor Fruergaards morsomme coming of age Vokseværk, som i den grad understreger det enorme talent og potentiale i dansk animationsfilm.
Fire timer med animation var slet ikke nok. "Dansk animation nu" gav flere interessante filmiske bidrag og tankevækkende indspark fra branchefolk, mens værten Michael Panduro gjorde en fin figur både som vært og som aftenen programplanlægger. Forhåbentlig gentages succesen til næste år, da dansk animationsfilm tilsyneladende har en hel del at byde på.
Temaftenen Dansk Animation Nu i Cinemateket 28. oktober
