|
|
(Foto: Arthur Köstler)
Velkommen til 5 timers screening på det psykiatriske ventested "Lagunen". Du indlægges i performancegruppen SIGNAs totalteater, og aflægger dig ideen om at være publikum sammen med dit normale tøj. Hvis du vil lege med - og ikke er mysofobisk anlagt - venter en unik oplevelse.
Ventestedet er noget af det mest gennemførte interaktive teater, du kan opleve på dansk jord. Da du har rollen som patient med en udefinerbar psykisk lidelse, 3P, må du finde dig i at være indlagt til undersøgelse på det fantastisk gustne "Lagunen" sammen med stedets faste patienter. Den enkle præmis gør det også relativt let for publikum at udfylde vores roller uden alt for mange bekymringer om, hvorvidt immersionen holder, eller postulerede etiske dilemmaer som i SIGNAs i øvrigt imponerende Salò fra 2010. Når noget er enten for sært eller for stillestående, føles det som en naturlig del af den psykiatriske opbevaring.
Der er mange oplevelser fra Ventestedet, der længe vil blive hos mig. Da vi først bliver sendt ud i vores patientgruppe og skal hilse på vores værter, giver det et gib i mig, da jeg trykker hånd med patienten Luxine og mærker, at hun kun har to fingre. Det er ikke almindelige skuespillere, og det er ikke et almindeligt stykke. Vi er indlagt i patientgruppen "Hestene" - eller "The Horses", alt er på engelsk - men vover os efterhånden på besøg hos de søde piger i "Svanerne".
Langsomt afdækkes det monumentale arbejde med at omskabe en toetagers bygning på Grønttorvet til et ildevarslende, 80'er-agtigt, snusket værested, og befolke det med en lang række patienter og personale med hver deres unikke vrangforestillinger og personlighed. Hos "Svanerne" bliver jeg hevet til side af den stumme Brittney-Ann. Hun får med sin blok og mystiske sikkerhedstjek, der involverer en meget sælsom svane-gyngehest, en lommelygte og et legetøjskomfur, overbevist mig om, at jeg heller ikke må tale. Allerede tre kvarter inde føles det naturligt at spille med, men helvede bryder løs, da vi besøger gruppen "Kattene", og jeg forsøger at skrive på et stykke papir. Den ubehagelige overlæge Lizzibeta med Chanel-tørklædet tilkaldes, min nye veninde Brittney-Ann slæbes grådkvalt væk, og over højttaleranlægget annonceres det, at "Svanerne" ikke får nogen point i dag, på grund af Brittney-Ann - og mig!
"Ventetid kan forekomme" står der i indbydelsen, og nogle steder er der også lovligt døde perioder. Det største problem ved forestillingen er, at det er svært ikke at behandle alle de mange oplysninger, man fordres med igennem samtaler, dagbøger, tegninger, brochurer, infovideoer... og shamanritualer, som en gåde, der skal løses. Hvem er den mand med skæg, de hentyder til? Hvad sker der i "The Yellow House"?
Selvom det nogle gange føles sådan, er man ikke hovedpersonen i et computerspil, der kulminerer i et afsluttende opgør. Ventestedet skal nydes for de gennemførte deltaljer og unikke, absurde situationer. Som da vi fire fremmede i gruppen kl. 23 står og henført synger 90'er-hittet "I'm Blue" på et grotesk antikveret karaokeanlæg, og en anden ny patient kommer ind og udbryder "Sker det her?!". Og så er der kun afsløret en brøkdel.
Ventestedet
Republique og SIGNA
Spiller frem til 14. december på Grønttorvet i Valby.
Instruktør: SIGNA og Arthur Köstler
