|
|
Essay-genren udnyttes på bedste vis, når den bulgarsk-tyske forfatter Ilija Trojanow tager sig af et af de helt store spørgsmål: Er mennesker, der ikke har en plads i det senkapitalistiske forbrugersamfund, overflødige? Hvordan er det, vi behandler de mennesker, der ikke kan få arbejde og ikke forbruger?
Den tilsyneladende ret uskyldige konstatering af, at jordens miljø er presset af menneskeheden, og at "vi er for mange mennesker her på kloden", bliver taget under vingebenet i essayet Det overflødige menneske, der undersøger og kritiserer, hvordan vi i dag taler om dem, der ikke har en rolle i det økonomiske system. Trojanow viser temmelig overbevisende, hvordan det på en eller anden måde altid er dem, der i forvejen sidder på flæsket, som der er god plads til, mens dem der har allermindst bliver skubbet endnu længere ud i kulden. Men selvom han er god til at påpege hykleriet i, at rigmænd, der kæmper for naturgenopretning og imod overbefolkning, alligevel selv har 5 børn, virker det en smule letkøbt at tro, at overbefolkning ikke ville være et problem, hvis menneskeheden var bedre til at dele og udnytte ressourcerne.
Den altovervejende styrke ved Trojanows essay er, at det er skrevet som en åben invitation til de mennesker, som har noget på spil ved at lytte. I modsætning til den klassiske kapitalismekritik bliver der ikke manet til klassekamp eller gravet dybere grøfter mellem de forbrugende og "de overflødige". Hans eksempler er virkelig virksomme til at vække ægte sympati med de ringest stillede, frem for bare dårlig samvittighed. Specielt hans analyse af, i hvilken grad Malthus' tanker om overbefolkning stadig styrer vores ageren i forhold til fattigdom og hungersnød. Trojanows sammenstilling af Malthus' syn på den sultende ("Ved naturens store gæstebud er der ikke dækket op til ham. Naturen beder ham træde af, og den forsømmer ikke selv at effektuere ordren"), med den milliard der sulter, og de hundrede tusinde indiske småbønder, der begår selvmord, er svær at ryste af sig. Hvilken verden der er til forskel på at erkende, at der kun er føde til x-antal havørreder i et givent hav, og så til at forestille sig den desperation, der skal til at begå selvmord på grund af fattigdom og sult? Trojanow er virkelig god til at komme ind bag ens forsvarsværker og puste til medmenneskelig sympati.
Hvis man ikke kan se problemet i, at det går ud over de fattige, så er han god til at fremmane en verden, hvor det hurtigt kan være én selv: "Kan du stadig følge med? Er du god nok? Hvis hver anden skal afskediges, hvilken halvdel hører du så til?". Flere og flere herhjemme uddannes til at indgå i det såkaldte prækariat, der ikke kun tæller de arbejdsløse, men det stigende antal løsarbejdere, vikarer, freelancere og projektansatte, og kan således hurtigt blive stemplet overflødige.
Alt i alt et tankevækkende, men også kort og letlæst essay, som det er en gave at få oversat til dansk. Alene hans analyse af "formuebeskyttelsesindustrien", alle dem, der hjælper The one percent til at holde på deres formuer, maner til tiltrængt paranoia.
Ilija Trojanow: Det overflødige menneske Tiderne skifter, 79 sider
ISBN: 9788779736856
