(Foto: Emilia Therese)
"Emil fra Lønneberg" er stort set kendt af alle på tværs af generationer og skel. Få har som han kunnet samle børn i hobetal til både tv-serier og oplæsning ved sengetid. Han er på alle måder blevet en del af vores kultur, hvilket i sig selv er med til at skabe forventninger til et skuespil om hans skarnsstreger. Desværre synes det ikke at lykkes for Odense Teater, men forestillingen skal såmænd nok få både store og små til at drage af huse.
Umiddelbart er en teaterforestilling om drengen fra Lønneberg et oplagt bud på en juleforestilling for hele familien. Scenografien og skuespillerne lever op til den gængse opfattelse af universet fra Lønneberg med de velkendte røde træhuse, de skidtfine borgere og hele den landlige idyl med dyr, mad og køkkenet som husets arnested. Et paradis før iPads og spillekonsoller gjorde deres indtog i børneuniverset. Det er på alle måder en nordisk pendant til den angelsaksiske hus-kulisse om Peter Pan. Men hvorfor så denne skuffelse? Måske er det rimeligt at sige, at hvor den for en voksen tager sig noget blodfattig ud, da forestillingen følger bøgerne meget nøje, ja, så forholder den sig for børneøjne meget tro til et velkendt univers, så der måske mere er tale om genkendelse end overraskelse. Men det er altså som at se et tv-afsnit på Ramasjang. Man savner lidt teatrets nerve i forestillingen, og når så tilmed historierne kommer forventeligt dryssende som perler på en snor, så bliver det hele noget spagt. Historien om Ida, der hejses op i flagstangen; Emil, der spiser en stor del af julemaden; Kommandusen, der falder i Ulvegraven, og hovedet i suppeterrinen. Det er virkelig en repetition af et gennemtærsket repertoire.
Det er heller ikke skuespilpræstationerne, der løfter forestillingen yderligere. Det skulle da lige være far Anton i skikkelse af skuespiller Mads Nørby, men den rolle er også en foræringsgave til en mand, der kan fremvise et småhidsigt og ulmende gemyt. Rollen er desuden udødeliggjort i Allan Edwalls fine præstationer fra tv-serierne. Dog er Astrid Lindgrens univers altid spændende at betræde, og nye generationer skal også introduceres til den hvidhårede yngling fra Småland. Som familie vil man være godt underholdt; måske vil man savne den kontakt til et voksent publikum, som bøgerne har. Uden tvivl vil de mindste være godt underholdt. Og så er alt andet jo blot voksenbekymringer.
Fest i Lønneberg
Odense Teater
Se spilleplan
