(Foto: Camera Film)
I Pawel Pawlikowskis film "Ida" spiller Agata Trzebuchowska hovedrollen som den unge novice Ida, der skal til at afgive sit løfte som nonne. Filmen er en smuk, men barsk historisk fortælling, der ser tilbage på en families tragedie i Polen under Anden Verdenskrig.
Polen i 1960: Anna skal snart afgive sit løfte som nonne, men opdager en familiehemmelighed, der går tilbage til den forfærdelige nazistiske besættelse. Hun erfarer, at hun er jøde og i virkeligheden hedder Ida Lebenstein. Sammen med sin nyfundne tante, Wanda Cruz (Agata Kulesza), tager hun på en rejse for at finde ud af, hvad der skete med hendes forældre under Anden Verdenskrig.
Det er næsten altid et mirakel, når film som Ida bliver biografaktuelle. Den første polske film af Pawel Pawlikowski, der ellers har arbejdet som instruktør i Storbritannien i mange år, er et værk filmet i sort/hvid og det kvadratiske 4:3-format. Den er smuk i sin æstetiske nøjsomhed og subtil og trist i sin dramatik, samtidigt med at den er mere udtryksfuld end de mest blodrige actionfilm.
Den billedlige perfektion i filmen er værkets største force: framingen er fantastisk hele vejen igennem, hvor man oftest i bunden af billedet kun ser ansigtet/ansigterne af karaktererne: den menneskelige figur vises derfor som var den blevet absorberet af rummet, der gør billederne behagelige og følelserne intense at beskue. Samtidig er det befriende at se en film om antisemitisme, der udtrykker sig så sofistikeret om emnet.
Dialogen er knap, for intensiteten og kraften ligger i billederne, hvor det at se en tåre løbe langsomt ned ad Idas kind er vigtigere end ord, og derved demonstrerer Pawlikowski et sublimt samarbejde med kinematograferne Ryszard Lenczewski og Lukasz Zal.
Agata Trzebuchowskas fredfyldte og næsten engleagtige ansigt leder os roligt gennem Idas katarsis og signalerer et kæmpe følelsesregister med meget få ansigtsudtryk. Sammensætningen med Agata Kuleszas storrygende og -drikkende tante til Ida giver et tiltrængt kontrapunkt og gør de to kvinder til et spøjst makkerpar, der er forenet af familietragedier.
Pawlikowski, der ellers er kendt fra film som My Summer of Love og Last Resort, har med Ida begået et fornemt kunstnerisk håndværk, der kvalitetsmæssigt er på højde med lignende storværker som Michael Hanekes Det Hvide Bånd og Edgar Reitz Heimat-film. Ida vil ikke tiltrække det brede publikum, men dem som tager ind og ser den, vil være garanteret en gennemgående sanselig oplevelse.
