Flere nyheder

 
Musik
Nyt album fra Hayseed Dixie

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Nyt album fra Hayseed Dixie
Man. 22. dec. 2014
kilde: KultuNaut

Så er der nyt album på vej fra amerikanske Hayseed Dixie. Albummet, der har titlen "Hair Down To My Grass", udgives den 12. januar 2015.

Nyeste album fra de gennemmusikalske amerikanske desperados byder på tolv rockgrass-udgaver af rocksange fra 70erne og 80erne. Inspirationen til det nye album opstod under en forårsturné i Tyskland i 2014, hvor Hayseed Dixie på deres vej fra Dortmund til Frankfurt hørte Survivors kæmpehit fra 1982, "Eye of the Tiger", seks gange på seks forskellige tyske radiostationer - på samme dag. Kimen var hermed lagt til Hair Down To My Grass og albummets fokus på stadionrock-klassikere fra de nævnte to årtier.

Hayseed Dixie blev dannet i 2000 og debuterede året efter. Siden har de begejstret publikum og fans verden over med deres rockgrass, der er et originalt miks af moderne rock og traditionel amerikansk musik som country, hillbilly og bluegrass. Da debuten A Hillbilly Tribute To AC/DC så dagens lys var der måske nok en del, der måbede, for albummet leverede klassiske tracks fra hæderkronede AC/DC på en noget anderledes og overraskende facon. Men det virkede. Og det lød godt. Med masser af humor og stor respekt for det originale materiale, kickstartede Hayseed Dixie deres helt egen niche på den internationale musikscene.

Hair Down To My Grass er Hayseed Dixie, når de er allerbedst. Med masser af energi, musikalsk og melodisk tæft og et markant glimt i øjet, leverer bandet blandt andet deres helt egne versioner af sange som "Eye of the Tiger", "The Final Countdown", "Livin' on a Prayer" og "Comfortably Numb".

Albummet følges op af fem koncerter i Danmark marts 2015 samt optræden på sommerens Tønder Festival.

http://www.hayseed-dixie.com/Home.html