(Foto: SF Film)
Jævn Oscar-nomineret portrætfilm opvejes af gode skuespillerpræstationer.
Det helt store Oscar-kapløb er skudt i gang, og vanen tro er de historiske portrætfilm også med i år. Hvor Martin Luther King-filmen Selma ikke er blevet overhældt med nomineringer, til stor kritik af det politisk korrekte USA, er det i stedet det britiske 2. verdenskrigsportræt, The Imitation Game, som er rendt med otte nomineringer i et ellers ekstremt stærkt Oscar-felt. Allerede nu er filmen en enorm økonomisk succes, men hånden på hjertet - The Imitation Game fortjener ikke en eneste Oscar i årets fine selskab. Ikke fordi det ikke er en god film, den er bare ikke på det i år høje Oscar-niveau.
Det matematiske geni Alan Turing (Benedict Cumberbatch) udgør, sammen med andre matematisk stærke individer, under 2. verdenskrig en hemmelig gruppe forskere, der skal knække den tyske Enigma-kodemaskine. En maskine, der blev brugt til at kode beskeder mellem tyske militære enheder, særligt ubåde. Turing opfinder en maskine, til stor skepsis for både gruppen og den britiske efterretningstjeneste, der skal udregne den ellers ubrydelige kode. Udover at Turing er lidt af en excentrisk person, gemmer han på sin egen hemmelighed, som i samtidens England er ulovlig og strafbar - han er homoseksuel.
Historien om Alan Turing er fascinerende og sørgelig. Da han som 39-årig bliver sigtet for homoseksualitet og sat i østrogen-behandling (det troede datidens læger kunne "helbrede" homoseksualitet), begår han selvmord to år senere i 1954. Alan Turing mere eller mindre opfandt computeren og er anerkendt som faderen til kunstig intelligens, så hans tidlige død er også ud fra et videnskabeligt perspektiv et kæmpe tab. Noget andet er naturligvis den menneskelige dimension; at homoseksualitet var strafbar. Alt dette er interessant og tankevækkende ud fra et perspektiv anno 2015. Det ændrer imidlertid ikke ved, at The Imitation Game ser ud som en BBC tv-film, som tilfældigvis har nogle af de bedste britiske skuespillere med ombord.
The Imitation Game er beriget med en fantastisk god baggrundshistorie, hvor der er taget en snes friheder for at skabe en dreven narrativ. Det ville ikke gøre det helt store, hvis ikke det var fordi, filmen nåede en alt for teatralsk tone, og visse sekvenser dermed føltes kunstigt opstillede. Med en perlerække af britiske stjerner, såsom Benedict Cumberbatch, Keira Knightly, Matthew Goode, Mark Stone og altid overbevisende Charles Dance, bør disse overdrevne teatralske elementer slet ikke være nødvendige. Den filmisk omskrevne narrativ, der presses ned over den spændende sandfærdige historie, ender mere opstillet end godt er.
Når det er sagt, viser den fremragende besætning både nerve og god kemi. Det er en fornøjelse at se så mange dygtige skuespillere i samspil, med underspillede karakterportrætter. Cumberbatch og Knightly er virkeligt gode, selv i de mest teatralske scener, og de hæver niveauet gevaldigt i det, der ellers ville være en klassisk BBC historie-lektion.
The Imitation Game
