(Foto: Per Morten Abrahamsen)
Flygt fra februarkulden og genlev din ungdom i en sommernat på Teater Republique. Forestillingen "UNGDOM" instrueret af Tue Biering og Jeppe Kristensen (Fix & Foxy) er intet mindre end et enestående og sjældent møde med en gruppe unge og en forbandet flot scenografi.
Hvor man normalt finder stole i Republiques store sal, finder man nu 90 ton sand. Rummet er omdannet til en varm sandstrand med 30 små telte, en stor badesø og et betagende vejrsystem.
Sofie på 18 år inviterer mig ind i sit telt. Der er varmt og ikke meget plads. Sandet kradser mellem tæerne. Mørket sænker sig, og i skæret fra Sofies lommelygte forsøger vi at "Finde Holger". Udenfor kan man høre sagte snakken fra de andre telte. Sofie ELSKER Radiohead. Sammen med sin papbror drømmer hun om den dag, Radiohead spiller på Roskilde. Hun er også skilsmissebarn. I de ca. 30 minutter, jeg ligger med Sofie i teltet, får jeg historien om en pige, som kæmper med at finde sin plads imellem familie og venner. Da hun var lille, var hun fars pige, men tiden ændrede sig, og hun bor nu hos sin mor. Konflikterne kan hurtigt opstå henover middagsbordet, og Sofie føler sig nogle gange som to personer. Den hun er foran sin mor, og den hun er foran sine veninder. Sofie fortæller også om sit første kys. Som med et piskesmæld er jeg tilbage i min egen ungdom, mine egne tanker om, hvem jeg er, mine veninder, skænderier med min mor og tyggegummicigaretter. Jeg bliver kastet tilbage i en tidslomme, hvor drømmene er højest og følelserne ekstreme. En tid hvor man kan elske og hade inderligt. En tid hvor man forsøger at træffe de rigtige valg, og eksistentielle spørgsmål trænger sig på.
Forestillingen er et interaktivt møde mellem publikum og 30 unge. Alle oplever et unikt møde, og derfor er teateroplevelsen forskellig fra publikum til publikum, men også for de unge medvirkende. Oplevelsen bliver skabt i relationen. Historierne er de unges egne, og i mødet med disse unge liv kommer man til at tænke over sit eget liv, og hvad man selv drømmer om.
Pludselig bliver vi afbrudt, og 2-mandsteltet fyldes med gæster. Den intime snak bliver lagt på hylden, og vi holder nu forfest i det lille telt. Pladsen er trang, men det gør ikke noget. Der bliver sat hår og leget "hvor gammel er den ældste, du har scoret". Pludselig lyser kraftige projektører hele salen op, og vi samles udenfor til en kæmpe fest. Som natten skrider frem er jeg også vidne til nogle mørke sider blandt de unge som selvhad og lavt selvværd, som efterlader gigantisk indtryk. For det er jo virkelige historier.
Interaktivt teater kan virke grænseoverskridende for nogen, så man skal naturligvis overveje, om det er noget, man har lyst til. Jeg anbefaler dog, at hvis man én gang i sit liv skal kaste sig ud i det, så er det nu! Hvad enten du er ung eller ældre, får du noget at tænke over, og lyd, lys og scenografi er intet mindre end imponerende. Og som solen står op over teltlejren, og nattens mørke forsvinder, siger vi farvel til de unge. Men det er med følelsen af at have skabt en ny relation og fået en ny ven. Det er da ikke hver dag, man oplever det, når man går i teatret.
UNGDOM
Teater Republique
