(Foto: Folketeatret)
Det var en bevægende aften på Folketeateret i selskab med en flot opsætning af det gamle, danske skuespil "Inden for murene", skrevet i 1912 af forfatteren Henri Nathansen.
På scenen står flere garvede "Inden for murene-skuespilkræfter". Det mærkes i den nænsomhed og respekt for Nathansens værk, som de bærende roller bliver fremført med.
Inden for murene handler om den jødiske familie Levin i København. Vi bliver budt inden for til sabbat, hvor hele familien skal samles. Ghita Nørby ses igen i rollen som den gamle Fru Levin. En rolle, hun har spillet flere gange i forskellige opsætninger. Hun er elskelig og varm, som hun trisser rundt på scenen for at gøre klar til ugens højdepunkt: fredag aften, hvor hun får samlet alle sine børn under samme tag. Fru Levin er af en generation, hvor både traditioner og religion har opdraget hende til at være den pligtopfyldende hustru. Den, som sørger for, at de huslige pligter bliver udført, og som adlyder patriarken, hendes mand Gamle Levin.
Sønnerne ankommer til barndomshjemmet, hvor man er Des med hinanden. Den ældste søn Hugo (Michael Brostrup) har sin egen lægepraksis. Han er ugift og elsker at komme tilbage i mors stuer. Det er en indlevende, selvreflekterende og sympatiske Hugo, som Michael Brostrup skaber på scenen. Hugo betragter sig selv som humanist, og vi fornemmer, at han med små skridt forsøger at flytte sig fra religionens traditioner.
Sønnen Jakob (Peter Oliver Hansen), er et typisk overkompenserende midterbarn. Jakob er købmand og gift med den højgravide Dina (Signe Kærup Hjort), der ikke er den skarpeste kniv i skuffen. Sammen har de datteren Sara, som Jakob stolt praler af. Jakob er det af børnene, som slægter sine forældre mest på i den måde, han lever. Peter Oliver Hansen skildrer sin Jakob som den kærlige familiefar, som den irriterende lillebror og som sønnen, der higer efter konstant anerkendelse.
"Hvor er Esther?", spørger de to brødre. Fru Levin kigger skamfuld bort og svarer, at hun ikke kommer, da hun er til forelæsning på universitetet. Døren går op, og Gamle Levin (Waage Sandø) kommer hjem. Gamle Levin er en stolt mand, der lever efter religionens forskrifter og de traditioner, han selv er blevet opdraget i. Da han finder ud af, at hans yngste barn, datteren Esther (Sofia Nolsøe), ikke deltager i aftenens sabbat, men "går på forelæsning" i stedet for, kan han ikke lade være med at udtrykke sin undren og uforståenhed for, hvordan det kan være vigtigere end at være sammen med familien. For ikke blot er hendes to brødre, men også hans kollega og gode ven af familien Meyer (Nicolaj Kopernikus), mødt op til sabbat. Så hvorfor ikke også Esther?
Midt under middagen kommer Esther hjem. Gamle Levin spørger, hvilken type forelæsning ligger så sent en fredag aften, og hvem der underviser. Esther svarer en anelse modvilligt, at det er en forelæsning om kultur, undervist af Dr. Herming.
Dette bliver begyndelsen på en konflikt mellem Esther og hendes forældre. Dr. Herming er i familie med den kristne Etatsråd Herming, hvis familie i flere generationer har gjort uret mod familien Levin med deres foragt for jøder. Det får Gamle Levin til at forbyde Esther at deltage i flere forelæsninger.
Da de er alene, fortæller Esther sin mor, at hun ikke vil stoppe med at gå til Dr. Hermings forelæsninger. Bestemt ikke; for det mest vidunderlige er sket, nemlig at Dr. Herming har friet til hende. Det er mere, end hvad Fru Levin kan klare. Hun prøver at overtale Esther til at bryde forlovelsen, men Esther er ikke til at bøje. Hun vil have, at moren skal overbringe nyheden til faren, hvilket Fru Levin besvarer med et "jeg tør faktisk ikke at sige det til ham... Vi må sove på det".
I en af de mest intime og fintfølende scener inden pausen lykkes det alligevel en meget forsigtig Fru Levin at fortælle sin mand om datterens forlovelse. Denne scene med Githa Nørby og Waage Sandø er fantastisk godt spillet. Så godt at vi som publikum har fornemmelsen af, at vi står på scenen og lytter med på en samtale, som egentlig ikke er tiltænkt et publikum, men er så privat mellem to mennesker, at vi næsten ønsker, at vi kunne gå.
I anden akt bliver Gamle Levin og Fru Levin budt til middag hos Etatsråd Herming. En middag, som det har krævet al styrke fra Gamle Levin at deltage i. Men han gør det for sin kone og datters skyld. Etatsråd Herming (Preben Kristensen) er den diametrale modsætning af Gamle Levin. Her er der ingen faderlig kærlighed at mærke. Han er en frembrusende og selvophøjet mand, der bestemt ikke ser det som lykken, at hans søn vil gifte sig med en jøde. Så selv om han indleder samtalen med "Nu snakker vi gamle i al venskabelighed om børnene", bliver mødet mellem de to forældrepar alt andet. Da det så kommer frem, at Esther er gået med til at blive gift i den kristne kirke og har lovet at døbe sine børn, bliver det mere, end hvad Gamle Levin og frue kan klare.
Inden for murene er en bragende flot forestilling om forskelle mellem generationer og deres forståelse for tradition, religion og familie. En forestilling, som overlever på gode skuespilpræstationer og på dens tidsløse tematikker.
Inden for murene
Folketeatret
Se spilleplan
