(Foto: Christian Geisnæs, SF Film)
Christina Rosendahls politiske thriller "Idealisten" er en af de mest gennemarbejdede danske film i mange år.
Politiske thrillers har længe været en særlig dansk specialitet, med stor international succes, i hvert fald når snakken går på tv-serier. Anderledes ser det ud inden for spillefilm. Ikke at det ikke har været forsøgt, med bl.a. Kandidaten og Det som ingen ved. Kvalitetsmæssigt skal vi dog tilbage til Kongekabale fra 2004, før det begynder at blive rigtigt interessant. Idealisten, som er baseret på den omfattende Thulesag, er dermed første virkeligt gode danske thriller i ti år.
Poul Brink (Peter Plaugborg) er i 1988 en ung journalist, der ved et tilfælde falder over et påfaldende sygdomsmønster hos en række tidligere arbejdere fra Thulebasen i Grønland. Det viser sig, at en sag fra 1968, hvor en amerikansk bombeflyver med fire brintbomber styrtede ned syd for Thulebasen, ikke er blevet afdækket helt sandfærdigt. På overfladen ånder alt fred og ro, da den ambitiøse journalist gang på gang afvises med afvæbnende smil fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Forsøgsstationen Risø. Brink er imidlertid ikke sådan at få skræmt væk; da han får gravet tilstrækkeligt dybt, med hjælp fra Marius (Søren Malling), den tidligere brandchef på Thule, begynder både den danske og amerikanske regering at modarbejde den ihærdige journalist.
Thulesagen er en af de største danske politiske sager nogensinde og blev det udelukkende pga. Poul Brinks utrættelige indsats. Hele sagen afdækkes i Brinks bog Thulesagen - løgnens univers fra 1997, som blev belønnet med en Cavlingpris, og som Idealisten er baseret på. Instruktør Christina Rosendahl, der primært har en baggrund inden for dokumentar- og kortfilm, har stået over for et krævende originalt forlæg. Netop hendes alsidige baggrund har været essentiel i det fremragende slutprodukt, som Idealisten er endt med at blive.
Den 44-årige instruktør har tydeligvis skelet til den amerikanske anti-establishment filmtradition fra 60-70'erne, særligt Alle præsidentens mænd, samt Oliver Stones JFK fra 1991. Det er Poul Brink mod en hemmelig politisk dagsorden - der allerhelst skal forblive i en velbevaret storpolitisk parentes - fortalt i en blanding af arkivmateriale og spillefilm. Taget i betragtning hvor tung en mangeårig sag som Thulesagen er, formår Rosendahl at gøre stoffet til et underholdende, spændende og interessant portræt af løgnens anatomi.
Selvom bevægelserne primært er i de storpolitiske farvande, er den også et indblik i et idealistisk menneskes besættelse af kompromisløs sandhedssøgen. Poul Brink bliver af sin spanske kone kaldt en naiv dansker, der i sit lille smørhul ikke aner, hvad ondskab er. Idealisten er også et portræt af den danske mentalitets selvbillede som verdens demokratiske navle, der konfliktsky ønsker at holde bølgegangen i andedammen godt nede.
Skuespillerpræstationerne skal bestemt ikke overses, selvom der intelligent trækkes på aktuelle tematiske tråde som overvågningssamfund og illusorisk nationalt selvbillede. Peter Plaugborg er eminent som den kejtede og knivskarpe Poul Brink, og rollen må betegnes som det helt store gennembrud for den nok mest alsidige skuespiller i Danmark. Han bliver godt flankeret af Søren Malling, der bistår med passende afvæbnende humor.
Idealisten er en af de mest gennemarbejdede danske film i mange år, som samtidig er med i en ny kvalitetsbølge uden om Thomas Vinterberg og Lars von Trier, med Bille Augusts Stille Hjerte og den kommende Lang historie kort. Den er samtidig en vigtig og relevant kommentar til det politiske landskab og det danske selvbillede, hvilket måske kan bidrage til kommende sultne sandhedssøgende danskere.
IDEALISTEN
Se spilletider
Se filminfo
