(Foto: SF Film)
Holdet bag "De urørlige" er tilbage, den franske feel-good film, som i 2011 blev en af de største økonomiske succeser i fransk film til dato. Tilbage er også Omar Sy, der er i stand til at charmere et skævt smil ud af selv Marine Le Pen, formanden for det franske højreekstremistiske parti Front National. Instruktør-duoen Olivier Nakache og Eric Toledano genfinder med "Samba" dog slet ikke samme rørende tone, samme styrke eller for den sags skyld samme fokus.
Samba (Omar Sy) er en senegalesisk immigrant, der arbejder som opvasker på et fransk hotel - og i øvrigt er ganske tilfreds med sit liv. Desværre står han til at blive tvangsudvist tilbage til Senegal pga. en bureaukratisk fejl. Da han søger rådgivning om sine rettigheder, møder han den skrøbelige Alice (Charlotte Gainsbourg), der netop er begyndt som frivillig rådgiver oven på en depression. De to indleder et venskab og finder trøst hos hinanden midt i alle udfordringerne. Et venskab, der ikke er mindre udfordrende omstændighederne taget i betragtning.
Immigration-tematikken er sympatisk og aktuel (særligt i fransk sammenhæng), Omar Sys smittende smil er på plads, og smukke Charlotte Gainsbourg er en fantastisk dygtig skuespillerinde. Resurserne er absolut på plads, og med et højt budget ud fra et fransk perspektiv er niveauet sat. Ingen tvivl om at det er et ambitiøst projekt, der vil følge op på De urørlige med en heksegryde af romantisk komedie og socialrealistisk drama med politisk fokus på immigrationsproblematikker og bureaukrati-kritik. Måske derfor er Samba lidt af en rodebutik, der vil alt for meget uden aldrig rigtigt at finde fodfæstet.
En vigtig hovedingrediens i den store succes bag De urørlige var kemien mellem de to hovedpersoner, spillet af Omar Sy og Francois Cluzet. Sy står nu over for Charlotte Gainsbourg, som er en af de bedste og mest alsidige franske skuespillerinder for øjeblikket. De når aldrig hinanden, hvilket er kernen i særligt flere intime dialogsekvenser, og føles i stedet underligt distancerede i deres samspil. De mange skift mellem letbenet humor, gravalvorlig politisk kritik og henkastede romancer fungerer kun delvist, hvilket også splitter de dybere lag i fortællingen frem for at forene dem.
Hvor Gainsbourg føles underligt malplaceret i filmen og må betegnes som lidt af et fejlcast, fører skuespillerbesætningen sig frem på andre parametre. Kemien mellem Sy og talentfulde Tahar Rahim, der sammen udgør flere morsomme og mindeværdige øjeblikke, fungerer virkeligt godt, mens flere af de mindre roller også markerer sig.
Samba er i al sin brogethed en hyggelig, men temmelig harmløs og forglemmelig film, der alt for hårdt prøver at gå i samme fodspor som De urørlige. Var historien bedre fortalt, hvor fedtet blev skåret fra kødet med særligt de ligegyldige romantiske sidehistorier, kunne filmen i sin helhed have fungeret bedre. Romancerne er som symbol et politisk statement på at forene kulturer. Det kunne såmænd være fortalt noget mere elegant.
SAMBA
Se spilletider
Se filminfo
