Flere nyheder

 
Litteratur
Ødeland

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ødeland
Tor. 7. maj 2015

Joan Kirk Jensen har skrevet en sælsomt fascinerende debutroman om sin opvækst og liv i Vestjylland.

Ødeland er på bare 101 sider - alligevel får læseren en stor fortælling i en form, der på berigende vis overlader meget til fantasien. Der er plads mellem ordene og linjerne, og historien vokser sig ind i læserens egen referenceramme. Som al god kunst.
Joan Kirk Jensens enkle fortællestemme beskriver præcist den skrøbelighed, der følger alt for mange gennem livet. Hun fremstiller den nedbrydende spiral fra omsorgssvigt, seksuelt overgreb og en voldelig kærestes ødelæggende adfærd til hendes egen indlæggelse på psykiatrisk hospital med nøgternt nærvær. Her er ingen selvmedlidenhed, men præcise observationer. Analyser og årsagssammenhænge overlades dygtigt til læseren. Det fungerer godt - Joan Kirk Jensen har skrevet en debutroman, der vejer og fylder meget mere end romanens få sider.

Joan Kirk Jensen: Ødeland
Gyldendal, 104 sider
ISBN: 8702173557