(Foto: Miklos Szabo)
Med "Tam Tam i Glassalen" har Tivoli sat sig for at genoplive en gammel revytradition. Trods gode takter var det desværre en meget svingende oplevelse.
Det vanskeligste ved at lave en revy er at finde den hårfine balance, hvor det både er sjovt og giver stof til eftertanke. Revyen skal være et spejl, vi sætter op foran os selv. I sidste ende er det jo os selv, vi griner af.
Det lykkes i enkelte virkelig gode numre: I "Afbrydelser" er vi tilbage i et hippiekollektiv i 1970'erne, men midt i en dyb samtale begynder breve at dinge ind. De skal selvfølgelig besvares. Og vi skal også lige se billeder fra aftensmaden i går.. Det er selvfølgelig de sociale medier som facebook og instagram, der her er blevet gjort fysiske og i den grad udstiller, hvor underligt det er, og hvad det betyder for den måde, vi er tilstede på. Det er godt tænkt!
Et andet glimrende nummer er "Ta' den", hvor Thomas Mørk og Pelle Emil Hebsgaard i en slags metadiskussion stiller spørgsmål til, hvad man bør og tør lave sjov med.
Der er også klassiske revynumre. "Mågen" er rendyrket (og vellykket!) ordleg, som man så det hos Dirch Passer og Kjeld Petersen: En mand går ind i en butik. "Goddag, jeg skal ha' en måge." "Nå, skal du det?" "Ja, min kone siger nemlig, jeg trænger til at få måget ud på mit arbejdsværelse." "Men vil du så ikke hellere ha' en ko?" Og sådan går legen.
Bodil Jørgensen, Danmarks nye store revystjerne, lægger salen ned af grin, når hun forklædt som bondepige synger en frygtelig trist sang om en lille sulten fugl, der pikker med næbbet på bagerens vindue. Hvorefter hun skråler "Pikke, pikke, pik".
Og Ole Thestrup lukker så meget lort ud, at det er sjovt i sig selv. I nummeret "I en zoo" bliver han tydeligvis overrasket over, hvor meget publikum griner, når han brokker sig over løverne, der er indvandret fra Afrika, og kalder flamingoerne for "lyserøde homo-høns". "Nej, så kan han altså bedre li' storken."
Men desværre er der også en del numre, der enten bare er kedelige eller direkte usmagelige. Det er lidt for billige point, når vi skal grine af reality-stjerner og Udkantsdanmark. Jeg må også indrømme, at jeg var lidt i tvivl om, hvad Lene Maria Christensen lavede på scenen - selvom hun synger dejligt, faldt hun lidt igennem. Især som uduelig jonglør i det underlige nummer "Foxy Lady". Det eneste sjove er, at hun har en lilla kropsdragt og turban på. Og det er begrænset, hvor sjovt det er.
Decideret usmageligt bliver det, når vi til slut skal tvangs-mindes terrorangrebet i februar. Sangen "Det var en kold vinter" bliver fremført af en smokingklædt og alvorlig Ole Thestrup, mens vi ser billeder fra mindehøjtideligheden i baggrunden. Det er patos med patos på, og helt slemt bliver det, da sangerinderne Szhirley og Rikke Hvidbjerg kommer ind i store pailletkjoler, og scenen skifter til den afsluttende sang, for nu skal vi alle grine og være glade igen.
TAM TAM I GLASSALEN
Glassalen, Tivoli
Se spilleplan
