(Foto: UPI Media)
Større, vildere og med flere tænder. Dinosaurerne er tilbage!
Temaet om den gale videnskabsmand, der arrogant trodser naturens og gudernes skabelser, har siden tidernes morgen været brugt mere eller mindre i overflod. Mens græske myter om Prometheus var blandt de første på blokken i den sammenhæng, er Mary Shelleys fortælling om Frankensteins eksperimenter nok den mest kendte. I nyere tid, kan vi ikke komme uden om Steven Spielbergs actionbrag Jurassic Park fra 1993. Den blev imidlertid mest kendt for de revolutionerende computereffekter, som druknede diskrete kritiske kommentarer om kloning. 22 år senere byder Jurassic World på præcis samme problemer.
Der er sket store teknologiske fremskridt, siden John Hammond fik sin idé til Jurassic Park. Problemerne fra dengang ser ud til at være løst, forskningen er fortsat, og alting lader til at være under kontrol. For at få støtte til genforskning af dinosaurer, er folkene bag parken gået skridtet videre i oplevelsesøkonomiens navn og har opbygget Jurassic World; verdens største forlystelsespark. Underholdning kræver fornyelse, derfor har forskerne gensplejset deres helt egen dræber-dino, Indominus Rex, som skal få endnu flere kunder i butikken. Den nye øgle i samlingen, som er vildere og mere intelligent end noget andet set før, er naturligvis dømt til at slippe ud fra sit fangeskab, samt smadre og æde alt, der kommer i vejen.
Selvom der er et decideret persongalleri, med en smækker Bryce Dallas Howard og Indiana Jones-klonen Chris Pratt i rollerne, er det sikkert og vist: Indominus Rex er hovedattraktionen, ligesom den løbske T-Rex var i den første film, og ligesom hvidhajen var det i Dødens Gab. Historien er bestemt også derefter. Selvom der fra start er en overraskende spydig og satirisk tone over for disneyficering og oplevelsesøkonomi, mens vi venter på de onde øgler, ender hele baduljen i forudsigelige flugtaktioner.
Computereffekterne er naturligvis i særklasse. Til forskel fra hvor imponerende den slags effekter var i 1993, er forventningsniveauet til computereffekter anno 2015 ekstremt højt. Ingen tvivl om, at Jurassic World er en spektakulær og flot film, der især gør det godt i IMAX-formatet. Præmissen er, at det hele skal være større, vildere og med flere tænder. Selvom tænderne vises, bliver det hverken overvældende eller skræmmende som den vilde tur i verdens største forlystelsespark, som filmen også bør være.
I stedet rammer tematikken om familie og fællesskabets nødvendighed rent ind, hvilket gør Jurassic World til en fin familiefilm, som kun bliver skræmmende for de helt små børn. Filmen er i den lette ende i forbindelse med en harmløs og genkendelig Prometheus-tematik, som alle kan være med på. Til gengæld er den også glemt i det øjeblik, de sidste popcorn er ædt.
JURASSIC WORLD
Se spilletider
Se filminfo
