Flere nyheder

 
Film
Bridgend

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Bridgend
Tor. 25. jun. 2015


(Foto: Camera Film)

Dokumentarfilminstruktøren Jeppe Røndes drama "Bridgend" er et mørkt værk om de mange selvmord begået af unge i Bridgend, Wales. Værket består af berusende billeder af Wales' natur, men stemningsbillederne er desværre ikke nok til at føle sig emotionelt engageret i filmen.

Historien i Bridgend er baseret på virkelige hændelser om en række mystiske selvmord, der fandt sted i Bridgend County i Wales mellem 2007 og 2012. På kun 5 år begik 79 personer selvmord i området. De fleste af ofrene var teenagere, der hængte sig. De efterlod ingen selvmordsbreve, hvorfor begivenhederne fremstår som et mysterium, da ingen kender de afdødes bevæggrunde. Selvom tilfældene er forbundet af tydelige fælles omstændigheder, har politiets efterforskning ikke fundet nogen konkrete beviser for en sammensværgelse.

Den danske dokumentarfilmskaber Jeppe Rønde (bl.a. Jerusalem My Love og The Swenkas) fik lov til at følge teenagere fra området igennem seks år, hvor han kom tæt på lokalbefolkningen og researchede til sit manuskript, der er baseret på disse unges livshistorier. Filmen er skudt on location i Wales, og mange af de lokale teenagere spiller selv med i filmen. Bridgend følger Sara (Hannah Murray) og hendes far politiinspektøren, Dave (Steven Waddington). De flytter til Bridgend efter at have boet i Bristol i en årrække, da faren skal arbejde med opklaringen af selvmordene. Sara bliver hurtigt venner med en gruppe teenagere, som nyder at bade nøgne i skovens kolde sø og brøle navnene på deres afdøde venner. Da Sara forelsker sig i Jamie (Josh O'Connor), vil Dave have sin datter langt væk fra ham, da han frygter, at hun skal blive det næste selvmordsoffer.

Røndes film om de mystiske selvmord har fået god respons ved filmfestivaller, især takket være Magnus Nordenhof Jøncks smukke billedsekvenser af Wales' golde natur. Åbningsscenen, der følger en gammel tilgroet jernbanelinje, besidder en uimodståelig tyngde, og billedet leder hurtigt videre til en skov og de få gyldne solstråler, der beskærer træerne. Kort efter ser man en strejfende schæferhund, der finder en ung fyr hængt. Rønde og Nordenhof Jønck anvender en elegant nordisk billedæstetik til at adressere stemningen og emnet i filmen. Dette sidste bliver gjort med en balance mellem fakta og fiktion, hvilket tyder på Røndes virtuositet som dokumentarfilminstruktør.

I Bridgend gør Rønde klogt i ikke selv at give noget entydigt svar på, hvorfor disse unge begår selvmord. I stedet adresserer han teorien om en cyber-selvmordskult og dysfunktionelle familier, hvilket vidner om hans objektivitet som dokumentarist. Men som spillefilm ville det have klædt værket at nærme sig de unges følelser mere, fordi man som publikum ender med at føle ambivalens ift. historien. På den ene side er det befriende, at Rønde ikke giver efter for det melodramatiske, men værket måtte nu alligevel godt være kommet lidt tættere på de menneskellige følelser og de postulater, den alligevel serverer i kraft af udforskningen af ovennævnte teorier. Dét, at han kun skraber overfladen, når det gælder hans karakterers fortælling og indre, gør, at man har svært ved at engagere sig, da Sara og hendes venner ofte virker mere som en flok forkælede rebelske teenagere end som unge, man skal føle empati med. Samtidig sidder man og bliver irriteret på nogle af filmens tilfældige replikker, som f.eks. da Sara spørger Jamie, om han vil synge for hende - en replik, der synes tiltænkt at passe med filmens sidste scene mere end at have en reel mening. Blandt nogle andre af filmens store spørgsmålstegn er den førnævnte schæferhund, der dukker op flere gange i løbet af værket, og de unge drenges voldtægtslignende instinkter.

Der er ingen tvivl om, at Bridgend skaber en undertrykkende dyster ungdomsatmosfære præget af nordisk filmæstetik, men ofte føles det, som om den æstetiske del af filmen overskygger historien. Det medvirker til at billedernes skønhed opfattes som billige tricks for at skabe en stemning, nærmere end at forsøge at forklare en mere dybdegående problematik. For man skulle da tro, at en årrække tilbragt i Bridgend ville have båret nogen frugt.

BRIDGEND
Se spilletider
Se filminfo