Den iransk-amerikanske Ana Lily Amirpour debuterer stærkt som instruktør med "A Girl Walks Home Alone At Night". Værket er en blanding af vampyr-, western- og kærlighedsgenren i bedste grafisk roman stil, hvor rædsel og skønhed kombineres med det surrealistiske og latente erotiske spændinger.
Mærkelige begivenheder forekommer i spøgelsesbyen Bad City i Iran. Byen er hjemsted for prostituerede, narkomaner, alfonser og andre elendige sjæle. Iblandt de marginale sjæle strejfer en ung kvindelig vampyr rundt efter blod og som en nattens vigilante engel fodrer hun sig med byens afskum. Men alt ændrer sig, når pigen møder drengen og en usædvanlig kærlighedshistorie blomstrer blodrødt frem.
Udstrakte gader, tæt tåge, gigantiske gravmaskiner, der bryder stilheden, menneskegrave, en vampyrpige iført sort kappe og skateboard, James Deans iranske skygge, en lækker metalskinnende 50´er bil, en mystisk kat (vampyrens altseende øjne). Harmonikamusik, som en munter kontrast til det melankolske lydspor. Den urovækkende metalliske lyd af en elektrisk guitar. Westerntoner a la Ennio Morricone. Filmen er sort-hvid, men den kan indtage de farver som den individuelle seers intuition måtte forestille sig ved at betragte Lyle Vincents monokrome fotografi. En drømmeagtig, fabulerende terrorverden. Skygger, silhuetter, dybdeskarphed og slørede billeder spiller hver især deres funktioner i værkets afgrund.
Bad City er som en western by fyldt med tomme gader og fortabte sjæle. Baren er erstattet med en luset narkosælgers hjem og sheriffen er en smuk ung kvinde (Sheila Vand), hvis navn vi ikke får at vide, iklædt en stribet T-shirt og mørk kappe som byens John Wayne. Den unge instruktør og manuskriptforfatter Ana Lily Amirpour ændrer i de etablerede kønsroller og tildeler kvinden rollen som redningsmand for den forsvarsløse cowboy, Arash (Arash Marandi), hvis hest er blevet erstattet med en metalskinnende 50´er bil.
Hun er en vampyr, en efterkommer af en legendarisk race af væsner om natten, der har udviklet sig fra at være deformerede og skræmmende rovdyr som i Murnaus Nosferatu, til en moderne delikat sensualitet. Hendes selektive metode
skelner mellem godt og ondt, og straffer efter moralsk behag. Som vampyr dræber hun aldrig ved første glans, men tilbyder gavn for tvivl og lancerer overbevisende advarsler eller holder sig i baggrunden som en simpel observatør. I disse opgaver mødes vi med hendes følelser, der spænder fra foragt, ubarmhjertighed, hensynsløs naturlig udvælgelse for at finde føde og ikke mindst kærligheden, som da hun møder Arash iklædt i Dracula kostume og høj på E!
Den sorte humor er et væsentligt element i Amirpours værk, og er en klog og sjov ressource, der står i kontrast til hovedpersonens poetiske og lakoniske holdning. Udover solidt og afmålt skuespil (udover førnævnte, også skuespilveteranerne Marshall Manesh og Mozhan Marnò) består A Girl Walks Home Alone At Night af et stort og smukt repertoire af nærbilleder og afvigende synsvinkler, der bringer styrke til plottet og bedrager tilskuerens forventninger.
Musikken hjælper os til at forstå eller i det mindste sætte pris på karakterernes uforudsigelige personlighed , hvor flere scener er blottet for dialog. Og små detaljer, som Arash, der laver huller i ørerne på vampyrpigen med en sikkerhedsnål, hvormed hendes hugtænder springer frem, må komme på listen over et af filmhistoriens mest intense og kreative romantiske/sensuelle øjeblikke.
Amirpour debuterer med narrativt sindsro og høj æstetisk sans. Hvert eneste billede synes perfekt og viser at intet er overladt til tilfældighederne. Inspirationen fra David Lynchs passion for mystikken og surrealismen, Quentin Tarantinos besættelse af western, B-film og pludselige blodige scener, og Jim Jarmuschs sort-hvide fængslende billeder, hvorpå de dybeste relationer forandrer sig på langsomste vis, er tydelige at mærke. Ej at forglemme ligeligheden med Sin City. Filmen synes til tider på grænsen til prætentiøs, for selv de mindste detaljer er så gennemtænkte, at filmen næsten er for perfekt, hvilket giver følelsen af, at den har mistet lidt af instruktørens personlighed undervejs i sin udførelse.
Når det er sagt, så er det et sindssygt lækkert værk. Og musikken..Åh!
A GIRL WALKS HOME ALONE AT NIGHT
Se spilletider
Se filminfo
