(Foto: Naya Buch)
Instruktør Kaspar Rostrup og skuespiller Karen-Lise Mynster var begge blandt vinderne ved dette års Reumert-prisuddeling. Nu står de sammen om det Pulitzer-pris-vindende drama "Det andet sted" på Aveny-T.
Julianas (Karen-Lise Mynster) liv har taget en drejning og er ude af kontrol. Hvornår dette præcist begyndte, er hun ikke helt sikker på. Juliana fortæller om sin mand Ian (Flemming Enevold), der har været hende utro, og at de er midt i en skilsmisse. Deres datter Sophia (Kristine Nørgaard) løb hjemmefra som teenager og vil ikke tale med hende. Prikken over i'et er, da Juliana også fortæller, at hun har fået kræft i hjernen i en alder af 58 år.
Alt dette er ikke let at håndtere, specielt når man som Juliana er neurolog og lever af at holde medicinske foredrag for større forsamlinger for at sælge medicin til verdens førende hospitaler. På scenen står Karen-Lise Mynster som Juliana. Hendes fremtoning og påklædning får tankerne til at flyve mod Robin Wright i rollen som Claire Underwood i Netflix-serien House of Cards. Hun er en kvinde i en mandeverden, der har fundet balancen mellem de høje hæle og den skarpe, mandschauvinistiske humor.
Juliana er ved at give sit foredrag om et præparat ved en konference på Jomfruøerne. Et præparat, der er designet til at nedsætte hastigheden af den neurologiske udvikling i forbindelse med demens. Og midt under hendes ellers velsmurte salgspitch, sker der noget uventet. Hun omtaler senere dette som "episoden". Det er, som om hun får et lille stød i hjernen. Hun bliver desorienteret og har svært ved at fuldende sine tanker, og hendes talestrøm bliver præget af halve sætninger. Hun bliver nødt til at undskylde sig og trækker sig tilbage på sit hotelværelse.
Det er sådan, vi bliver præsenteret for hovedpersonen Juliana i Det andet sted, skrevet af den amerikanske dramatiker Sharr White. Handlingen udspilles i glimt og i blanding af nutid og fortid. Der springes fra scenen ved konferencen på Jomfruøerne til scener mellem Juliana og Ian, og igen til scener fra Julianas konsultation hos lægen.
I de første godt 45 minutter er det ikke helt klart, hvad der sker. Som publikum sidder man yderst på stolekanten for at få det hele med. Der er mange informationer at holde styr på. Det er lige dele thriller og melodrama. Et af de største mysterier er historien om datteren Sophia. Ligger der en forbrydelse bag hendes forsvinden? Og hvorfor begynder Juliana pludselig at få opkald fra hende efter godt 15 års tavshed? Vi begynder at have en mistro til, hvad det er Juliana fortæller os. For er de ting, hun beskriver, rent faktisk sket, eller er det noget, hun tror, er sket?
Karen-Lise Mynster giver en fantastisk præstation. Hun udforsker hver krinkelkrog i den menneskelige hjerne, som forplanter sig som følelser og reaktionsmønstre. Hendes skildring af, hvordan Julianas personlighed bliver rykket lidt fra scene til scene, er virkelig fængende. Man skifter fra at have en opfattelse af hende som en intelligent, rationel kvinde til at opleve hende som paranoid.
Hvad der er virkelig fascinerende og meget vellykket i forestillingen, er skildringen af ægteskabet mellem Ian og Juliana. Flemming Enevold (der i øvrigt fejrer 40 års jubilæum med denne forestilling) fanger vores interesse som den meget omsorgsfulde og bekymrede mand, hvis følelser oftest kommer til udtryk gennem frustration, opgivenhed og vrede. Som for eksempel når Juliana bliver ved med at insistere på, at de er midt i en skilsmisse, og Ian ved at dette ikke er sandt.
Det andet sted er en gribende forestilling. Men den mister lidt sin dramatiske nerve i de sidste 20 minutter, efter alle mysterierne er løst. Det er dog også en hård fortælling at holde kørende i godt 75 minutter, hvor Karen-Lise Mynster stort set ikke forlader scenen, så man næsten husker den mere som en monolog, når man forlader teateret. Om end de øvrige medvirkende leverer gode præstationer, så er deres karakterer biroller. De popper ind og ud i sekvenser, og det gør det svært for os at blive lige så betaget af dem, som vi bliver af Juliana.
Det andet sted er et godt eksempel på, hvordan et skuespil kan få hævet sit niveau med den rette skuespiller på scenen - for Karen-Lise Mynster efterlod en hel sal med publikummer, der rent følelsesmæssigt befandt sig "(d)et andet sted".
DET ANDET STED
Aveny-T
Se spilleplan
