To af efterkrigstidens helt store tysksprogede forfatteres korrespondance udgives som en lille bog under titlen "Hjertetid". Det er et kig i personlige breve, der på godt og ondt beretter om et både venskabeligt og kærligt forhold. Man aner intensiteten og bekymringer, og samtidig ved man, at det hele peger frem mod Celans sammenbrud. Det er virkelig en stor bog i et lille format.
Paul Celan (1920-1970) og Ingeborg Bachmann (1926-1973) mødtes i maj 1948. I årene efter skrev de nogenlunde stabilt sammen. En del om deres litterære udgivelser, en del om deres forhold. De fik ikke hinanden i ægteskabelig henseende, men på mange måder var deres forhold centralt for begge, hvilket ses i brevene. Paul Celan kom som bekendt ud for en ret alvorlig krise, da han i 1961 blev anklaget for plagiat. Han blev indlagt på en psykiatrisk klinik i 1968, og i 1970 tog han sit eget liv. Han var søn af jødiske forældre, hun var hun datter en nazistisk far. Omstændighederne varsler ikke happy ending, men Celans og Bachmanns breve fortæller en historie om to mennesker, der på trods af tid og sted konstant finder hinanden. Celan virker til tider ligeglad, Bachmann virker oprigtigt bekymret og omsorgsfuld. Nogle breve bærer præg af statusopdateringer og er meget formelle. Andre er følelsesladede og indikerer noget, man skal kende den nærmere kontekst for at forstå, hvilket der redegøres for både i efterordet og tidslinjen.
Forlaget Vandkunsten har igennem de senere år lanceret en bogserie, der hedder "Store fortællere i lommeformat", og som har mod til at dykke ned i små litterære detaljer og værker, der ikke ville have en chance som bestsellere. Hjertetid passer som fod i hose til det koncept, og man undres og betages flere gange under læsningen af de mange breve. Man kommer helt tæt på to mennesker, der i den grad må ses som to af de væsentligste forfattere i efterkrigstidens Tyskland. Deres omgangskreds bugner også med navne, der står som helt centrale forfattere, heriblandt f.eks. en Günther Grass. Dog er der ikke tale om en udgivelse, hvor man underholdt skøjter igennem brev efter brev for til sidst at sidde tilbage med en fuldendt fortælling. Der er snarere tale om et lille kig ind i en sammenhæng, hvor man som læser skal arbejde for at forstå konteksten og brevenes betydninger for de to brevskrivere. Hjertetid er en udgivelse, der sidder i én lang tid efter - og man vender tilbage til de forfatterskaber, hvis forfattere så reflekterende og ømt skriver sammen.
Ingeborg Bachmann og Paul Celan: Hjertetid - En brevveksling
Oversat af Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad
Forlaget Vandkunsten, 307 sider
ISBN: 978-87-7695-228-0
