(Foto: Natascha Thiara Rydvald)
Der bliver råbt, slået og kneppet på livet løs i Det Kongelige Teaters nyopsætning af Tennessee Williams' "Omstigning til Paradis". Alligevel forbliver det mærkelig uforløst.
"Klik" siger det; "klik" hver gang en dåsebajer bliver åbnet. Chipsposer bliver åbnet. Neonlys fra køleskabet. Scenen er en labyrint af slidte møbler, der står hulter til bulter og skal forestille et hjem. Her bor Stella (Signe Egholm Olsen) og Stanley (Peter Plaugborg). White trash på bunden af samfundet. De spiser, skændes, knepper, sover. Og det er vist det.
Midt i dette kommer Stellas søster Blanche (Charlotte Munck) anstigende. Uanmeldt. Blanche bliver forfærdet og forarget over at se den måde, Stella lever på, og forsøger at overtale hende til at forlade Stanley. Men Stella er stædig som et æsel, hun skal ingen steder. Stanley, til gengæld, puster sig op.
Stanley er krigsveteran. Han har kæmpet for sit land, gjort sin pligt, men er endt på bunden af samfundet. Han er en taber, men nægter at anerkende det. Så han smider T-shirten og viser sine guns.
"If we don't watch out, the apes will take over," sådan skulle Tennessee Williams have sagt om sit drama Omstigning til paradis. Stanley er aben, en gorilla der slår sig på brystet i afmagt og frustration.
Blanche (det betyder "hvid" på fransk, forklarer hun) er ikke for fin til at blære sig med sin sociale, kulturelle og økonomiske kapital. Hun underviser i litteratur - eller gjorde - bor i en stor villa - det gør hun så heller ikke mere - og drikker ikke alkohol, eller "kun en enkelt, så". Hun ser godt ud, det gør hun, og har en kuffert fuld af silkekjoler. Men det er så også det. Én for én falder hendes løgne fra hinanden, indtil hun står nøgen tilbage.
Den økonomiske, sociale og kulturelle konflikt mellem Blanche og Stanley er ikke mindre relevant i dag, i lyset af finanskrisen og krigene i Irak og Afghanistan. Samtidig er det en kamp mellem kønnene. Både Charlotte Munck og Peter Plaugborg oser af seksuel energi og aggression. Alligevel er der noget uforløst over stykket, en oplevelse af at vi hele tiden bliver på overfladen og ikke rigtig kommer tættere på. Og Stella og Stanley forbliver karikaturer.
OMSTIGNING TIL PARADIS
Det Kgl. Teater, Skuespilhuset
Se spilleplan
