|
|
(Foto: SF Film)
Joachim Triers engelsksprogede debut blev som den første norske film i 36 år valgt til Cannes' hovedkonkurrence og blev solgt til over 100 lande. Trier, der er kendt for "Reprise" og "Oslo 31. august", får nu for alvor slået sit navn fast på den internationale scene som mere end blot en fjern slægtning til sin danske navnefælde.
Louder Than Bombs kunne let have fortalt en triviel historie:
En amerikansk familie får revet tæppet væk under sig ved moderens pludselige død i en meningsløs trafikulykke. Tilbage står en omsorgsfuld far, en voksen søn og en troubled teenager med stort T. Det kunne have været en klassisk sorgfortælling med et dødsfald som handlingens omdrejningspunkt.
Men nej. Louder Than Bombs er alt andet end velkendt eller triviel. Handlingen springer let og elegant hen over de første sorgfyldte år efter moderens død og starter 3 år senere, hvor en journalist vil skrive et mindeord om den afdøde. Moderen havde nemlig haft en karriere som anerkendt krigsfotograf. For autenticitetens skyld vil journalisten røbe, at ulykken faktisk ikke bare var en ulykke, men et selvmord.
Faderen er enig i, at den fortiede sandhed må komme frem. Men det betyder, at han nu skal fortælle sin yngste søn om, hvad der virkelig skete. En sandhed han indtil nu har skånet den følsomme teenager for. Derfor er den stabile storebror kaldt hjem som support.
Gabriel Byrne spiller den bløde far med de velmenende øjne. Jesse Eisenberg er den ældre akademikerbror. Og det unge talent Devin Druid er den indelukkede teenager, som nogen måske vil huske fra HBOs prisvindende mini-serie Olive Kitteridge.
Ligesom Triers tidligere værker handler Louder Than Bombs om identitet og hukommelse. Fascinationen af minder og hukommelsens processer skinner tydeligt igennem. I poetiske flashbacks ser vi de tre mænds vidt forskellige erindring om deres mor og hustru.
Under filmens alvorlige overflade ligger en uventet, ulmende humor, der bryder frem i underspillede sjove øjeblikke. F.eks. ser vi med storebrorens øjne ind gennem dørsprækken til teenagerværelset, hvor den ellers så tilknappede lillebror pludselig ikke spiller computer. Han danser med lidenskabeligt vrikkende hofter til pumpende 80'er-pop. Tilsvarende underholdende er det, da sønnerne finder et oldgammelt videoklip af deres far, som åbenbart har en fortid som doktor i en TV-sæbeopera.
Det er små absurditeter, som stikker ud og bryder handlingens alvorlige rytme; som ikke får én til at klaske sig på låret - men som rent faktisk betyder, at man griner sammen med karaktererne. Noget, som kun de færreste og bedste skuespillere og manuskripter kan frembringe. Nedtællingen til Joachim Triers næste værk er hermed allerede begyndt!
LOUDER THAN BOMBS
Se spilletider
Se filminfo
