(Foto: SF Film)
Den Oscarvindende manuskriptforfatter bag "Mystic River" og "L.A. Confidential", Brian Helgeland, har instrueret "Legend"; den sande historie om de notoriske gangstertvillinger Reggie og Ronnie Kray, der huserede i 1960'ernes London.
I Legend følger vi gangstertvillingerne Reggie og Ronnie Krays (dobbelt pragtpræstation af Tom Hardy) vej til toppen af London. Brødrene starter med at have domæne i East End, men det varer ikke længe, før de har hele byen i deres hule hænder. Deres frygtindgydende ry er på legendeniveau; i en sådan grad at selv den amerikanske mafia vil samarbejde med dem. Men ingen gangsterhistorie uden antagonisterne, for selvfølgelig trues tvillingernes magt af en Scotland Yard-politiinspektør (Christopher Eccleston), der hungrer efter at anholde de kriminelle brødre. Brødrenes individuelle ambitioner truer da også foretagendet, og dertil kæmper Reggie med hustruen Frances (uskyldigt spillet af Emily Browning), der for alt i verden ønsker, at hendes mafioso-mand skal blive straight (hvad er der også med kvinder, der vil omvende bad boys?).
Oscarvinderen Brian Helgeland har instrueret denne gangsterfilm, der er baseret på den virkelige historie om Kray-tvillingerne, der siden hen afsonede deres tid for mord, tyveri og afpresning. Men det er ikke første gang, historien om Kray-brødrene fortælles på film. I 1990 lavede Peter Medak filmen The Krays med brødrene Gary og Martin Kemp i hovedrollerne. Og det er heller ikke første gang, at London-mafiaen havner som hovedperson i filmværker. Tag bare den legendariske Get Carter (1971) med Michael Caine eller Guy Ritchies humoristiske Snatch (2000). Den engelske hovedstads underverdenen er portrætteret på mange måder, og Helgeland forsøger at finde sin egen stil. Problemet med Helgelands film er dog, at den visuelt er så minutiøst skruet sammen, at den mister noget karakter undervejs.
Legend starter med et brag. Der er gangster- og psykopatvold reinkarneret i den fantastiske og excentriske kraftpræstation af Tom Hardy. Brødrene bruger knytnæverne (de var da også tidlige boksere) til at tiltvinge sig til magt, og man opsluges af de smukke koreograferede kampscener i symbiose med god britisk rock'n'roll med Twiggy og The Kinks, britisk sort humor og så lige en Guinness til at fejre sejren! Men inden man er halvvejs, begynder filmen allerede at føles lidt lang. Den går fra at være en klassisk gangsteraction-fortælling til at ville være et drama om interpersonelle forhold (Reggie/Frances og Reggie/Ronnie), som efterlader tilskueren lidt forvirret tilbage, for hvor blev de cool slagsmålsscener i pubben lige pludselig af? Samtidig synes undertegnede også, at det gav et frisk pust at vise den mere "følelsesladede" del af tvillingeforholdet, men resultatet virker lidt skizofrent, imedens filmen bevæger sig med så visuel en præcision, der synes at kompensere for formidlingens mangel på samme.
Tom Hardy, der giver liv til begge brødrene, vises i en overdreven rolle, der minder lidt om hans præstation i Nicolas Winding Refns Bronson, hvor han også inkarnerer en voldelig psykopat. Få skuespillere kan slippe afsted med at være så overdrevne i deres skuespil, men det kan Mad Max - eller det vil sige Tom Hardy! Hans talent breder sig fra at kunne spille dramaer med præcision, som i filmen Locke, til at kunne begå sig som den ultra-maniske Bronson. Og netop dette gør, at vi tror på, at vi ser to forskellige personer på skærmen: Ronnie (uforudsigelig, voldelig, sjov og rasende) og Reggie (hjernen, den kølige forretningsmand). Dette gør, at Helgelands film er en fryd at se, selvom den er langt fra perfekt.
LEGEND
