(Foto: UIP)
Fransk films enfant terrible, Gaspar Noés, film "LOVE" havde premiere ved dette års Cannes Filmfestival. Filmen handler om et ungt par og er fyldt med sekvenser af rigtig sex. Den er skudt i 3D, men vil blive projiceret i 2D i de danske biografer, på nær en enkelt udsolgt visning i Cinemaxx. Forventningen til filmen er høj grundet Noés tidligere barske visuelle værker, men desværre ender skuffelsen også med at være stor.
Historien i LOVE begynder om morgenen den 1. januar. Hovedpersonen, Murphy, vågner af sin toårige søns gråd; Murphy har tømmermænd og angrer sit familieliv. Murphy (i en irriterende voiceover) begynder at fortælle os, hvordan han er endt med Omi og deres barn, og han mindes sin tidligere kæreste og livs kærlighed kunstneren Electra, som han mødte mens han læste på filmskolen.
Murphy er amerikansk og bor nu i Paris - han kom sandsynligvis til byen grundet en tidligere kæreste, som også var hans livs kærlighed. Den idealiserede kvinde, Electra, er blot endnu et klichéportræt af en parisisk sexbombe, der nyder at flirte med narkotika, og sammen nyder parret alternative seksuelle konstellationer. Men de er glade, indtil de møder deres nye nabo, Omi. Efter en ménage à trois med naboen beslutter Murphy sig for at gentage oplevelsen uden sin Electra. Kondomet springer, Omi bliver gravid, og Electra forlader Murphy.
Filmens to en kvart times varighed er fyldt med digressioner og minder fra Murphy, spillet af Karl Glusman, som understreger en mangel på karisma, der gør, at seeren ikke føler nogen former for empati for hans karakter. Samtidigt er Aomi Muyocks franske accent så intens, at hendes engelske dialog bare ikke er god nok, hvorfor man kan undre sig over, at Noé har valgt at lave en engelsksproget film.
Filmens mange seksuelle øjeblikke består af ægte sex på lærredet, men som tilskuer ender man med at tage disse for givet, fordi der er så meget sex hele tiden, at det føles som et langt underlivs- og brystshow. "Højdepunktet" skulle eftersigende være en mandlig ejakulation i 3D, hvor sædcellerne flyver hen over hovedet på publikum, men undskyldningen for at fortælle en film om forelskelsens nydelser fortaber sig i gentagelsen af de seksuelle møder.
Herudover synes filmen heller ikke at vise nok selvoptagethed: Murphys søn hedder Gaspar; Electras ekskæreste hedder Noé og bliver inkarneret af instruktøren selv. Murphy vil være filminstruktør... Og for det cinefile publikum føles det, som om instruktøren blærer sig med mise-en-scenen af Murphys lejlighed fyldt med de rette filmplakater fra M, Birth of a Nation og Saló.
Noé har selv sagt, at han har lavet en film om kærlighed, så hvorfor ikke vise, hvad det betyder? Desværre viser den kun det kødlige aspekt af kærligheden, og forholdet mellem Murphy og Electra forstås ikke på noget tidspunkt udover det punkt.
Instruktøren af den fantastiske, men yderst barske, Irreversible, der brutalt skildrer voldtægten af en kvinde, og Enter the Void om narkotika og spøgelser i Tokyo, har med LOVE begået et værk, der forsøger at provokere med sexscenerne, men resultatet bliver noget fladt, fordi filmen ikke er bundet op på en god historie med godt skuespil.
