Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Nyheder

 
Klassisk musik
Rudersdal Sommerkoncerter
 
Musik
Discoteque i Vega
Laurie Anderson til Helsingør
CSF 2016
Fredagsrock i Tivoli
 
Teater
Dirch
Børneteater i Kongens Have
 
Film
War Dogs
The Shallows
 
Litteratur
Frøen og fluen og livet i almindelighed
 
Diverse
Dans i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Frøen og fluen og livet i almindelighed

Fre. 29. jan. 2016

Høst & Søn præsenterer hardcore livslære i børnehøjde med Jesper Wung-Sungs nye bog, "Frøen og fluen", hvor budskabet 'spis eller bliv spist' går rent ind selv hos de mindste. Den er kort, sjov og faktisk også lidt lærerig.

Frøen og fluen med den alternative titel En Elementær Indføring i Darwinisme er en sjov lille bog om en frø, der dagdrømmer i den varme sol om fluer i massevis.

Frøen glæder sig til at fange en flue. Til at fortære fluen. Og bedst af alt, har den slet ikke tænkt sig at jage. Den vil bare sidde der ganske stille med lukkede øjne og vente på, at en flue krydser dens vej.

"Får jeg bare en flues vinger, er dette mit sidste ord".

Men Darwin har jo for længst lært os, at kun den stærkeste overlever. Og det skal børnene nu også lære. For du må spise eller blive spist. Og desværre for frøen er den summen, den kan høre, ikke en lækker, fed flue. Det er en motorcykel i høj fart. Og den bliver frøens endeligt.

Men som om det ikke var nok, så bliver den fladmaste frø til sidst spist af en stor flok summende fluer. Fluer, der på tegningen ligner små zombier med kniv og gaffel dybt plantet i ryggen.

Jesper Wung-Sung sprudler i sit sprogbrug. Han svinger mellem fortælling og tanker - til tider på vers. Det gør bogen let i dens udtryk. En sjov lille historie med et fint darwinistisk budskab serveret i let (fladmast) form.

Børnene var begejstrede, men syntes dog nok, at det var noget synd for frøen. Så som voksen i højtlæsningssituationen skal man nok forberede sig på en del "Årh hvor synd for frøen". Men måske også på en god snak efterfølgende om, hvordan fødekæden ikke altid kun fungerer den ene vej. Somme tider er det bare fluen, der spiser frøen, og ikke omvendt.

Jesper Wung-Sung: Frøen og fluen
Illustrationer: Lisa Aisato
Høst & Søn, 36 sider
ISBN: 978-87-638-3650-0

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen