(Foto: Camera Film)

Krigen, både den man flygter fra, og den man ufrivilligt flygter til, kommer helt tæt på i den franske mesterinstruktør Jaques Audiards nye drama. Efter et afbræk i den mere romantiske ende, er Audiard tilbage med en ny skildring af den franske underverden i filmen "Dheepan".

Dheepan(Antonythasan Jesuthasan) får, efter at have kremeret hele sin deling af tamilske tigre, muligheden for at flygte til Frankrig med falsk pas og en historie om, at hans to fremmede ledsagere er henholdsvis hans kone og datter. Med hjælp fra en fransk/tamilsk tolk får Dheepan og hans nye familie lov til at overtage viceværtsboligen og -jobbet i et boligområde i en parisisk forstad lig dem, vi kender fra urolighederne i 2008. Her opdager Dheepan at man kun i en vis grad kan flygte fra krig og uroligheder, og at de ar, der sætter sig på sjælen, nærmest er umulige at slippe af med.

Bedst som man kunne frygte, at Audiard var ved at løbe tør for gode idéer og grusomme socialrealistiske fortællinger, dukker han op med en guldpalmevinder af den rigtig gode slags. Helt i tråd med hans tidligere film om den kriminelle franske underverden rammer Dheepan dybt, og i størstedelen af scenerne priser man sig lykkelig for, at det ikke er en selv, der er havnet i de voldsomme situationer. Hvor Det Slag mit Hjerte Sprang Over (2005) handlede om den øvre middelklasses behov for at rage mere værdi til sig, og Un Prophéte (2009) beskæftigede sig med de nordafrikanske og korsikanske fængselsbander, rammer Dheepan lige ind i de aktuelle flygtninge- og integrationsproblemer, det meste af Europa står overfor. Godt nok har vi ikke at gøre med den samme krig, som hærger i Syrien, og de franske forstadsbyer har heller ikke meget tilfælles med de danske teltlejre, men der er alligevel mange lighedstegn og ting, man kan tage og føle på.

Dheepan er efter sin flugt fra krigen endt midt i en af de mindre krige, der foregår over hele Europa. En gruppe lejlighedsblokke i en forstad til Paris er hårdt ramt af rivaliserende bander, og ingen af beboerne i området føler sig trygge, men ingen af dem har råd til at flytte og bliver derfor alle ufrivilligt trukket med ind i krigen. Stoffer, våben og bander er hverdag for indbyggerne i området, og enhver mand bliver tvunget til at vælge side. Dheepan er fanget i et trekantsdrama mellem to rivaliserende bander, han ikke kan undgå at samarbejde med, samt de lokale tamilere, som forventer, at han fortsat støtter deres oprør i hjemlandet på trods af, at Dheepan for længst føler, at hans del af krigen er færdigudkæmpet. I stedet for at involvere sig i nye stridigheder, vil Dheepan hellere passe sit job og opretholde den kunstige facade, hans nye familie nu engang er.

Audiard har de seneste ti år gjort det til sit speciale at skildre livet på skyggesiden. I stedet for at trække det sikre kort og lave en ny film om en charmerende ung fransk mand, der er havnet i det forkerte miljø, tager Audiard en modig chance og præsenterer os for en film nærmest udelukkende på tamilsk. Hvor det franske ofte klinger mere genkendeligt i det internationale publikums ører, kan det tamilske sprog uden tvivl være en årsag til, at mange vil springe denne film over. Men gør man det, snyder man kun sig selv.

Det er et drama, der kommer helt tæt på, og man føler voldsomt med alle tre centrale karakterer i historien. De valg, der skal træffes, og de drømme og mål, der skal gives afkald på for ikke at efterlade et andet menneske i en endnu værre situation, end da man først mødte dem, virker fuldkommen uoverskuelige, men desværre også alt for realistiske. Dheepan vil egentlig bare gerne bare leve et stille og normalt liv i Frankrig, mens hans opdigtede kone hellere vil flygte videre til England til sin familie, og deres nye datter bare vil føle, hvordan det er at have en mor og far, der elsker en. De vil alle i hver deres retning, men for at undgå at blive sendt hjem til rædslerne, må de holde sammen og hver i sæt give afkald på dele af det, som giver tilværelsen mening. Det er rørende, det er tungt, og det er rigtig barskt størstedelen af tiden, men heldigvis også en film, der kan give en et spinkelt håb for fremtiden.

DHEEPAN
Se spilletider
Se filminfo