Flere nyheder

 
Musik
Musik i Lejet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Musik i Lejet
Tir. 28. jun. 2016
kilde: KultuNaut

I det danske sommerland i Nordsjælland finder man et af de nyere skud på festivalstammen. Musik i Lejet startede ud i 2009 og har siden oplevet en stigende interesse og succes, hvilket sidste år resulterede i omkring 10.000 betalende gæster.

Det er en tredages musikfestival, som løber af stablen i Tisvildelejes smukke natur lige ved stranden og tæt på skov, så der er basis for en helt speciel atmosfære. Programmet tæller over tredive navne, der er sammensat ud fra et ønske om, at skabe sammenhæng uden hensyn til genrer. Der er en overvægt af danske kunstnere, men udenlandske navne krydrer også festivalens line-up.

På Musik i Lejet kan man i år blandt andre opleve anmelderroste Cody (billedet), der er aktuelle med albummet "I'll Ride With You" fra april måned, de fremadstormende tre piger i rocktrioen Velvet Volume, den engelske producer/DJ SG Lewis, Benal, Liss, den svenske popduo Niki & The Dove, Dizzy Mizz Lizzy, Bisse og de Underjordiske.

Musik i Lejet går løs 21. til 23. juli i Tisvildeleje.

Læs mere her