Flere nyheder

 
Film
Kæledyrenes Hemmelige Liv

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kæledyrenes Hemmelige Liv
Lør. 30. jul. 2016
kilde: KultuNaut

Når vi er hjemme, leger vi med dem, går tur med dem, kæler for dem og fodrer dem. Men hvad laver vores hunde, katte, undulater, skildpadder, marsvin og så videre, når vi ikke er hjemme?

Den lille terrier Max venter tålmodigt på, at hans elskede Katie kommer hjem igen. I hvert fald indtil den dag, hvor hun kommer hjem med selskab til ham: et stort, pjusket gadekryds ved navn Duke. Deres strid om, hvad der er dit og mit ender katastrofalt, da de mister deres hundetegn og kommer i kløerne på kaninen Snefnug, der har organiseret alle New Yorks forladte kæledyr i en hemmelig hær i byens kloakker.

Heldigvis savner den forkælede skødehund, Glitter, der er håbløst forelsket i Max, dem og får organiseret ejendommens andre kæledyr i en redningsaktion, der får sat store dele af New York på den anden ende. Og alt skal klares, inden deres ejere vender hjem fra arbejde.

Chris Renaud, der stod bag "Grusomme mig", har instrueret kæledyrenes eventyr sammen med Yarrow Cheney, og komikerne Anders Matthesen (Max), Mick Øgendahl (Snefnug), Amin Jensen (Duke), Uffe Holm (Mel) og Jacob Haugaard (Pops) lægger stemmer til dyrene i den danske version, mens også Christiane Schamburg-Müller (Glitter), Neel Rønholt (Katie) og Trine Dyrholm (Chloe) medvirker.

Spilletider og steder