Flere nyheder

 
Film
Blood Father

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Blood Father
Søn. 28. aug. 2016
kilde: KultuNaut

Den franske instruktør Jean-Francois Richet vender tilbage til amerikansk actionfilm 10 år efter sit remake af "Assault on Precinct 13". På den ene side afspejler "Blood Father" et meget moderne Amerika og på den anden side genkalder den western genrens mestre i sit billedsprog. (Pressefoto: UIP)

John Link har ikke været meget af en far for sin datter Lydia. Han har været fraværende i hendes liv, hængt ud med de forkerte, bevæget sig på den forkerte side af loven og har siddet i fængsel. Han tog straffen for en anden, men har ikke fået noget til gengæld. Nu bor han i en trailerpark med andre randeksistenser og har han kun ét ønske. Nemlig at redde trådene i sit liv ud og måske blive en mand, som hans datter vil kendes ved.

Lydia lever blandt de rige og smarte, men opdager, at livet her også kan have en bagside. Hendes kæreste er den lokale narkokonge, men da han får fingrene for langt ned i kagedåsen, lader han hende få skylden. Og narkokartellerne kræver hurtig og kontant afregning. I den situation er den eneste hun kan stole på den far, som hun aldrig har lært at kende. Og det bliver hans chance!

Mel Gibson vender tilbage til actiongenren som John Link, der får brug for at trække på alt, han har lært i sin kriminelle fortid. Datteren Lydia spilles af Erin Moriarty. Andre medvirkende er blandt andre Diego Luna, Michael Parks, William H. Macy og Thomas Mann.

"Blood Father" har premiere i danske biografer den 1. september.