Flere nyheder

 
Litteratur
Jonathan Safran Foer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jonathan Safran Foer
Ons. 18. jan. 2017
kilde: KultuNaut


Gentofte Hovedbibliotek giver publikum mulighed for at møde en af vor tids store internationale forfattere, når amerikanske Jonathan Safran Foer besøger biblioteket den 1. februar kl. 16.00.

Jonathan Safran Foer er bedst kendt for sine romaner Alt bliver oplyst og Ekstremt højt og utrolig tæt på. Han er nu, efter elleve års pause, aktuel med den længe ventede roman Her er jeg. I alle sine bøger skriver Foer stærke personlige beretninger på baggrund af historiens og nutidens smertepunkter. I Alt bliver oplyst er det rædslerne fra Anden Verdenskrig, der danner ramme om historien og i Ekstremt højt og utrolig tæt på er det 11. september, der kommer til live i fortællingen om drengen Oskar, der mister sin far i tvillingetårnene.

I den nyeste roman Her og jeg kastes Jacob og Julias forhold ud i en krise, efter en mobiltelefon fyldt med seksuelle beskeder bliver fundet. Parallelt med den hjemlige krise opstår en global krise i Israel og Mellemøsten, hvor et voldsomt jordskælv har skabt en hurtigt eskalerende konflikt i området.

Foer har en sublim evne til at gøre verdens katastrofer personlige og beskrive de personlige katastrofer. Han ser de små billeder i de store og drager de store perspektiver frem i det enkelte menneskes beretning. Alt dette formidles finurligt, overraskende, velskrevet og med en stor kærlighed til sine figurer.

Arrangementet, der åbnes af borgmester Hans Toft, er gratis. Jonathan Safran Foer optræder ude i selve biblioteket, så der kan ikke reserveres plads.

Læs mere her