Flere nyheder

 
Teater
I Sidste Øjeblik

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
I Sidste Øjeblik
Fre. 22. dec. 2017
kilde: KultuNaut

Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Det forsøger tre ældre veninder på i Folketeatrets kommende forestilling "I Sidste Øjeblik", som har premiere på Store Scene i Nørregade nytårsaftensdag. (Foto: Gudmund Thai)

I Sidste Øjeblik er en lun komedie med Lisbet Dahl i hovedrollen som enken Marianne, der sammen med sine to veninder Anne-Louise og Solvej - spillet af henholdsvis Sonja Oppenhagen og Elsebeth Stentoft - forsøger at få det bedste ud af livets sidste kapitel trods alderdommens forskellige udfordringer.

På rollelisten ses også Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz. I Sidste Øjeblik, der er skrevet af den afdøde svenske forfatter Carin Mannheimer, har Christoffer Berdal som instruktør.

Spilleperiode på Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, København: 31. december 2017 - 18. februar 2018.

Billetter og mere information:
www.folketeatret.dk samt www.teaterbilletter.dk