Flere nyheder

 
Børn
Påske i Cinemateket

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Påske i Cinemateket
Ons. 14. mar. 2018
kilde: KultuNaut

I påskeferien er der filmoplevelser for både store og små børn i Cinemateket i København.(Foto: Bennys Badekar)

Eventyrlystne børn over ti år kan tage med Jules Verne jorden rundt eller på verdensomsejling under havet. Der vises et udvalg af de bedste filmatiseringer af science fiction-faderens romaner, der beskriver apparater og fartøjer, der slet ikke fandtes i Vernes samtid, men først blev udviklet senere.

For yngre skolebørn bydes der blandt andet på animationsfilmene Jul i Bakkekøbing og Bakkekøbing - Det store osteræs, som er baseret på stop-motion-klassikeren Bjergkøbing Grand Prix. Og den nyrestaurerede version af Wikke & Rasmussens livsbekræftende og pastelfarvede Hannibal & Jerry med videohilsen i salen fra instruktørerne selv, er der også mulighed for.

Endelig er der kvalitetsfilm for de alleryngste filmelskere i Børnebiffen alle dage i påskeferien. Børnene kan blandt andet opleve den franske klassiker Den røde ballon eller den danske ditto Bennys Badekar. Og så er der selvfølgelig mulighed for gensyn med velkendte karakterer som Cirkeline, Prik & Plet, Lili og mange flere.

Før og efter filmvisningerne kan børnene komme med bagom lærredet og lave deres egen film i Leg med film-området med hjælp fra Cinematekets guider, som står til rådighed hver dag fra kl. 11.00-15.30.

Læs mere på: https://www.dfi.dk/