Flere nyheder

 
Teater
Lus i Skindpelsen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Lus i Skindpelsen
Man. 17. jun. 2019
kilde: KultuNaut

Dansk Rakkerpaks forestilling er tragikomisk gadeteater og slapstick - med mening. (PR-foto: Tomas Bertelsen)

To venner mødes på en bænk. En tredje mand kommer til. Må han være med? Nej, det må han ikke! De to venner har nok i sig selv, og han afvises. Den tredje mand giver ikke op og vender tilbage med diverse tilbud og i diverse forklædninger, men indser, at han ikke kan blive en del af fællesskabet. Så han beslutter sig for at så splid mellem de to venner. Han sætter simpelthen lus i skindpelsen på dem - og så sker der virkelig noget!

Forestillingen er en nyfortolkning og videreudvikling af en af Dansk Rakkerpaks allerstørste succeser, der turnerede Danmark tyndt i starten af årtusindet og som endvidere har spillet på internationale festivaler i bl.a. Tyskland, Sverige, Tyrkiet, Iran og Burkina Faso. Forestillingen er uden handlingsbærende dialog - og fyldt med komik, slapstick, poesi og masser af stof til eftertanke. Slapstick med mening!

Lus i Skindpelsen kan opleves i perioden 26. juni - 6. juli på Frue Kirkeplads, Frue Plads 1, 1168 Kbh. K. Tirsdag - fredag kl. 19.00 & lørdag - søndag kl. 16.00 Derefter turnerer forestillingen rundt omkring i landet.

Medvirkende: Søren Møller Pedersen, Niels Grønne og Niels Peter Kløft.
Instruktion: Jacques Matthiessen. Scenografi: Christian Q. Clausen. Musik: Mikael Fritze.
Aldersgruppe: For voksne og børn fra 6 år.

Fri entré.

http://danskrakkerpak.dk/