Den engelske sangerinde og sangskriver Beth Orton gav koncert i Pumpehuset onsdag d. 25 september.
Beth Orton har efter 3 albums og et par gæsteoptrædener hos eksempelvis duoen Chemical Brothers, fået slået sit navn godt og grundigt fast som et af tidens mest interessante kvindelige islæt på den internationale rockscene. Et bevis på anerkendelsen i hendes hjemland kom i form af en Brit award i 2000 efter hendes andet album, Central Reservation.
Onsdag aften skulle hun så præsentere sine intime sange for et københavnsk publikum. Beth Orton + band entrede scenen i det lidt over halvfyldte Pumpehuset omkring 21.20, og de fremmødte gæster havde uden tvivl pæne forventninger til koncerten efter hendes nyeste album, Daybreaker - der er et ganske glimrende udspil. Og disse forventninger viste sig at blive indfriet, da Beth Orton og hendes mere end velspillende band gav en dejlig varieret og særdeles intim koncert.
De 70 minutter som koncerten varede bød på et afvekslende udvalg af hendes materiale fra de 3 albums, og repertoiret var fornemt sat sammen af en harmonisk blanding af både meget rolige og lidt mere dynamiske sange.
Overordnet er det inderlighed, ømhed og melankoli, der er drivkraften i Beth Orton's tekstlige og musikalske univers. Hendes sange er som små historier indhyldet i sårbarhed, og disse formidles og understøttes på bedste vis af hendes skønne og særdeles spinkle og skrøbelige stemme. Orton's vokal går ofte helt ud til grænsen, der hvor den er tæt på at knække, hvilket giver hendes stemme en helt speciel og skøn lyd.
Og denne aften var sårbarheden også meget fremtrædende. Hendes musik viste sig også live, at besidde stort nærvær og følsomhed. Desværre så meget, at hun under det første ekstranummer, som var en meget mørk og vemodig sang, brød grædende sammen og måtte hjælpes fra scenen af bandets guitarist. Og dette var på ingen måde udtryk for krukkeri, men alene et resultat af en kunstner der tør investere sig selv i sit arbejde. Og tak for det.
Så det var med blandede følelser, at man forlod Pumpehuset denne aften. Ikke fordi, at der var nogle tvivl om koncertens kvalitet, men kun fordi den sluttede på denne meget aparte facon.
