Deadbolt er på mange måder et helt igennem egenartet orkester. Lyd- og tekstmæssigt bevæger de sig indenfor et på flere områder typisk amerikansk felt, men de forstår at fremstille deres "americana" på deres helt egen facon. Trådene i deres musik spinder tilbage til starten af 50'erne og måske i særdeleshed til Dick Dale. Men er deres musik meget surfrock inspireret, så er tempoet det ikke. Der er i Deadbolts univers skruet kraftigt ned for tempoet, så det får noget der minder om en bluesagtig karakter.
Fornøjelserne denne aften tog sit udgangspunkt med nummeret "Who the hell is mrs. Valdez?". Og herefter var der så kridtet op for en koncert, der hovedsageligt bestod af en art sumpet, slæbende surfrock, indeholdende bizarre, små humoristiske historier fra et marginalt grænseland, og dette serveret på en ret så "campy" facon. Samtidig formidles deres beretninger hovedsageligt af en vokal, der minder mere om tale end om sang, hvilket giver tekstsiden en særdeles stemningsrig og atmosfæremættet karakter.
Visuelt gav bandet associationer i retning af en blanding af rock'n roll og hillbilly. Bag et gult bånd med påskriften "Danger", optrådte Deadbolt iklædt sort krøllet tøj, læderveste, sorte solbriller og en betragtelig portion fedt i håret og lignede mest af alt nogle, der appellerer til prisen som "svigermors værste mareridt".
At bandet kan underholde lod aftenens koncert ingen tvivl tilbage om, men at de samtidig også er lidt begrænset i deres musikalske udtryk, var der på samme tid heller ingen tvivl om. Det meste af deres materiale synes ind i mellem at bevæge sig lige vel rigeligt i samme rille. Måske derfor forsøger Deadbolt i live sammenhæng at bryde monotonien med små, spøjse indslag og klovnerier. Desværre er dette så med til at udviske den tilstræbte mere mørke og "onde" attitude, som de ifører sig på deres albums, og erstatte den med en mere finurlig ditto. Det er en skam.
Samtidig savnede den usædvanligt tykke lydbund, udført af de to godt spillende bassister, også af og til lidt mere medspil fra guitaristen.
Men på trods af enkelte minusser, så var det en rigtig god og underholdende koncert. Deadbolt forstod i hvert fald at levere et medrivende, morsomt og ganske iørefaldende show, der ikke minder om ret meget andet, som jeg har oplevet.
