For anden gang i indeværende år var engelske Paradise Lost på besøg i Danmark. Det korte interval mellem deres to sidste optrædener i København betød, at det vel nok ikke var den allermest nødvendige koncert søndag d. 26. oktober i Vega. Men det blev alligevel en ganske medrivende affære.
Efter at det særdeles kompetente finske band Amorphis havde gjort deres job som opvarmningsband særdeles tilfredsstillende, stod de engelske, melankolske mørkerockere fra Paradise Lost så igen på scenen i Vega. Men modsat deres besøg for lidt over 8 måneder siden, hvor koncerten blev rykket fra den lille og til den store sal, der gik det denne gang den modsatte vej. Og dette er vel ikke så forundrende, når man vælger at lægge to shows så tæt op af hinanden.
Men da Paradise Lost har en trofast fanskare her til lands, var det trods alt et rimeligt antal publikummer, der havde indløst billet til en gang dyster og gotisk inspireret hård rock på denne grå og kolde søndag sidst i oktober. Og der har også uden tvivl været værre måder at spendere denne aften på. For trods lidt startvanskeligheder, hvor både publikum og band syntes lidt tunge og trætte, fik Paradise Lost hen af vejen løst op og præsenteret et af de hårdeste sæt, som jeg mindes at have overværet dem præstere.
Omdrejningspunktet for aftenens koncert var albumudgivelsen fra sidste år, "Symbol of Life". De fremførte numre fra dette album, der vel nok fuldendte bandets tilbagevenden til en klassifikation som metalband efter nogle mere elektronisk prægede udgivelser sidst i 90'erne, blev suppleret af udvalgte highlights fra karrierens forgangne år. En klassiker i sammenhæng med Paradise Lost, "As I Die" fra 1992, var det tidligste materiale, der blev budt på - deres to første albums fra henholdsvis 1990 og 91 blev forbigået.
Men man kan ikke helt komme udenom, at der manglede noget nyt i forhold til deres sidste visit på disse kanter. Koncerten indeholdt absolut ingen overraskelser. Det skulle da lige være, at forsanger Nick Holmes konverserede en del mere end han plejer at gøre, og så, at de havde et så interessant gæsteband som Amorphis med på plakaten.
Men er man som jeg en stor ynder af paradise lost's musikalske frembringelser, så var denne aftens koncert helt sikkert værd at overvære. Og det er der garanteret mange af de andre, der også var tilstede denne aften, som ville give mig ret i.
