Flere nyheder

 
Musik
Dream Theater

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dream Theater
Tor. 15. jan. 2004
kilde: KultuNaut

Dream Theater er aktuelle med den nyeste cd "Train of Though", deres mest hårdtslående album hidtil, og i den forbindelse tager de på verdensturne. Den 20. januar giver Dream Theater en koncert i KB-Hallen.


Train of Thought
er et energiladet rundtur gennem et kompakt, mørkt og vidunderligt dekadent musisk landskab. Inspirationen har bl.a. været Metallica's Master of Puppets and Iron Maiden's Number of the Beast, som de også tit har spillet til deres koncerter.

Lyden er massiv og stemningen og melodierne er sorte. Den første single, As I Am, er en hilsen til bandets kritikere: "To those who understand, I extend my hand, to the doubtful I demand, take me as I am." Den blev til efter en samtale med en af musikverdenens insidere, der fortalte guitaristen John Petrucci, at bandet skulle genskabe sig selv og blive mere tidssvarende. Men Dream Theater ønsker netop ikke at gå på kompromis - og det har da heller ikke været nødvendigt, for efter 18 år er fansene stadigt begejstrede og koncerterne udsolgte.

Train of Thought fortsætter herfra med sange om ensomhed, Endless Sacrifice, kampen mod afhængighed, This Dying Soul, og familiestridigheder, Honor Thy Father. "Musikkens aggressivitet inspirerede os til at skrive tilsvarende dystre tekster", forklarer trommeslageren Portnoy leende: "strofer om kærlighed passer simpelthen ikke til musikken".

Albummet afsluttes med In The Name of God, en sang der stiller sig kritisk over for alle de, der benytter sig af religion til at fremprovokere handlinger. "Det er en mørk tekst til en mørk sang på et mørkt album skrevet i mørke tider", funderer Portnoy, der kalder det 14 minutter lange nummer episk: "Det indeholder alt det, Dream Theater er, i én sang".

Billederne på Train of Thought stammer fra surrealisten Jerry Uelsmann, der benytter sig af skyggevirkninger mellem lys og mørke til at fremkalde billeder, der får en til at gyse, og som afspejler hver enkelt sang perfekt.

Bandet glæder sig til at spille over hele verden, og lover deres fans, de kan glæde sig: "Vi tager afsted med ti timers forberdt materiale, så vi kan give vores fans et helt nyt show hver gang. Hvor mange andre bands gør det?"

Læs koncertanmeldelse